Herunder kan man blive klog på mit liv. Siden indeholder video, musik, og digte mm. Håber du får det bedste ud fra denne hjemmeside.
Meget af indholdet er skrevet imens jeg har været indlagt, derfor er noget af indholdet lidt sort, men jeg har valgt at skrive det hele ufiltreret! Jeg elsker jer alle sammen lige højt Herfra, men er godt træt af at høre hvor syg jeg er. Så sig jeres mening, "med livet", eller hold jeres kæft, jeg er faktisk ligeglad og hvis i chikanere mig, så får i et spark i fissen.
Jeg startede på dette dokument 08-28-2022 Det er nu Dags Dato (mangler dato endnu). Indlæget skal læses i "lyset", af at jeg har fået det markant bedre undervejs. Så jeg gentager mig nok under vejs ;D Men alt gav mening for mig på det givende tidspunkt. Jeg har valgt at lade det være Ufiltreret! men læg mærke til hvordan mine tanker flyver fra vestre mod højre, imens jeg skriver. Så er der bare tilbage at sige god læsning. PS. jeg har prøvet at begrænse mig til et lille indlæg! Og ellers får i den alligevel. Håber det er bare lidt sindssygt god læsning.
Alt startede for 21 år siden. Lad os bare sige at psykiatrien er blevet Væsentlig bedre på de mange år. Der er dog særskilte episoder jeg vælger at hænge fast i, tænke på, og stadig prøver at bearbejde. Nogen gange har jeg stået uforstående som en flue på vægen, fanget som en lus mellem to negle. Men Elektrochok har også ændret sig, for mig, på de 21 år der gik i mellem de to chok. Nu lever jeg med resten, ind i mellem, ind over, og ind i mig selv. Nu vælger jeg at skrive om det. Uden at træde nogle "mennesker" over tæerne. Men nogen gange bliver man nødt til at kalde/Råbe højt, specielt når man føler at man ikke bliver hørt, forstået, og kastet rundt med. Jeg har det stadigt sådan. Men engang i mellem bliver man overrasket også på det værste. Alle ens første antagelser holder stik. Antagelser om debile ansatte, der ikke burde have et job. Jeg nævner ingen navne.
Denne side er nøje gennemtænkt. Jeg har valgt at udvide tidslinjerne som jeg syntes det giver mening. Dvs. udvidet når jeg selv forstår hvad der står. For gud hvor er der meget lort ind i mellem. Du er velkommen Til at udvide de enkelte punkter, for at få et bedre indtryk for hvad der sker når man er sprit stiv og på rulleskøjter.
Jeg elsker at udtrykke mig selv. Dette gør jeg for det meste via digte og kultegninger. Digtene er en personlig afbildning af mine føelser i nuet, og fortiden. Hvis jeg nogensinde får udgivet noget skal værket hede "Skævt lagte brusten" ( mit liv i en nøddeskal ). Men nu kom den altså til at hede Paradise Hotel. Jeg opdatere siden mindst (måske) en gang om året ;D
I et par uger, har jeg kørt i højt gear. Alt hvad jeg rør ved går op i en højere enhed. Jeg bruger alt min tid på at ryge fed og spille computer. En aften har jeg været vågen i 72 timer, Jeg har spist ginseng og drukket kaffe for at holde mig kørende. Vi sidder hos vores 'dealer' og ryger hash, indtil videre en dejlig aften. Så er det som om der er noget der slår klik, og pludselig tror jeg at jeg har opfundet kunstig intelligens. Jeg kan ikke stoppe med at snakke, og de andre må bede mig om at holde kæft. Jeg snakker videre og videre. Det ender med at de beder mig om at gå i seng. Men hvordan kan man sove når man lige har opfundet kunstig intelligens. Jeg vandrer rundt på de forskellige køkkener på kollegiet. Sætter mig ned på et af dem og begynder at læse avisen, folk glor lidt underligt på mig, det er første gang jeg er på deres køkken.
En af gutterne beslutter sig for at følge op på hvad der er sket med mig, og han finder mig vandrende rundt ude på gangene på kollegiet. Han tager mig tilbage på mit værelse, og sidder med mig for at prøve at få mig til at sove. Jeg fortæller ham at jeg nok skal lægge mig til at sove, og jeg overtaler ham til at lade mig være alene. Jeg falder i midlertidigt ikke i søvn. Jeg tænder fjernsynet, og ser et eller andet underligt. Jeg føler at det de siger i fjernsynet er møntet på mig. Jeg tror jeg er blevet en del af en hemmelig gruppe, som allerede ved alt hvad jeg ved. Der går noget tid med at fatte hvad det hele handler om. Til sidst tænker jeg at grundet mit fund af kunstig intelligens må jeg være rig og er overbevist om at der står millioner på min konto. kl. er nu 7 om morgenen. Jeg beslutter mig for at gå ned til den nærmeste ATM for at hæve nogen af mine mange penge.
På vejen der ned kigger jeg ind af folks vinduer, og føler mig overvåget. Jeg tænker at jeg bliver nødt til at ryste den hemmelige gruppe af. Jeg står ved et lyskryds, hvor der kommer en scooter kørende. Jeg kan se at manden på scooteren har en kasket på. Han må være en af vennerne. Jeg sætter mig op på hans scooter og beder ham om at køre. Han vender sig om og ser forskrækket på mig, og siger ”Du ved godt der er meget politi i området” Vi køre over vejen og jeg beder ham om at standse. Jeg stiger af hans scooter og siger tak for hjælpen. Næste stop på vejen er en skoletandlæge. Det er lidt svært at forklare. Jeg havde smadret munden i et uheld da jeg var 19. Nu mente jeg at vi lige kunne få det fixet på vejen. Kan ikke rigtig huske hvordan jeg kom videre der fra, men jeg fik at vide at det ikke var et sted for mig.
Jeg fortsatte min færd til den nærmeste ATM. Jeg ved ikke hvor jeg havde det fra, måske computerspillet, men jeg var nu i stand til at blive usynlig. Jeg benyttede denne evne flere gange når jeg troede folk holdte øje med mig. Jeg kom endeligt frem til Lyngby Stor Center, hvor jeg fandt en ATM. Som jeg husker det mødte jeg en dreng på omkring 13, og jeg havde en underlig samtale med ham da jeg troede at han var en af mine kammerater fra fortiden. Nu stod jeg foran ATM’en men turde ikke at bruge mit dankort, da det selvfølgeligt var overvåget. Jeg besluttede mig for at få noget mad. Så jeg fandt en McDonalds, jeg fandt en medarbejder der var i gang med at åbne stedet. Han sagde jeg måtte komme tilbage efter en times tid. Jeg brokkede mig stort og sagde det var dårlig service. Jeg gik en tur i Centeret.
Jeg kom til et hotel hvor jeg så en dame der gik op af nogle trapper. Jeg besluttede mig for at følge efter. Hun gik ind i et konferencelokale, hvor der stod en bærbar computer. Der sad 8 → 10 mennesker og gjorde sig klar til et møde. Jeg tænkte at de var der pga. mig, og at jeg skulle fortælle dem om min nye viden om kunstig intelligens. Jeg gik hen til computeren og begyndte mit oplæg. Det endte med at hotel personel tilkaldte politiet. Jeg husker at ende i kachotten hvor jeg lå på gulvet og stirrede op i en firkantet ventilation. Der var noget underligt ved den, og jeg kunne ikke slippe den af syne. Jeg bankede på døren og bad om at få noget vand. Det fik jeg. Men ikke 2,3 og 4 gang jeg råbte om vand. Der gik en uvis tid, og så blev jeg kørt på den lukkede. På vej i politibilen hentydede jeg flere gange at de to politi mænd var bøsser. Ikke fordi jeg normalt har fordomme den vej, jeg ville bare se deres reaktion. De tog det med et smil. Jeg er aldrig før blevet behandlet så anstændigt. På vejen fik jeg også et kig på deres GPS system i bilen. Den opførte sig selvfølgeligt meget mistænksomt. Så var kampen skudt i gang!!
Efter min Hash-psykose, står jeg helt af, og i de næste par måneder bliver der prøvet alt for at få mig tilbage på ret køl, herunder elektro-shock og alt den medecin man kunne tænke sig. Bare det at børste tænder var på et tidspunkt umuligt. Jeg ender med at blive stabil på Clozapine (også kendt som Leponex)
Jeg ligger låst fast i bælte på mit værelse. Jeg kan ikke huske hvordan jeg var kommet der, eller hvorfor.
Der sidder en nattevagt på mig. Han er godt træt af mig, da jeg nu har ligget i flere timer og råbt skældsord til ham. I mit hoved ville lægerne undersøge mig, og de kunne ikke gå i gang uden mit sammentygge. Der var en chance for at jeg ville dø når de åbnede min hjerne op.
Jeg ligger og skriger på at de skal holde sig væk. Det gør jeg i flere timer. Nattevagten var god, jeg fatter stadig ikke den dag i dag at han tog det så roligt.
Han prøvede at berolige mig, og var god til det. I mit hoved blev det til at han var lægen der skulle overtale mig til at gå på operationsbordet. Efter lang tid indvilligede jeg og faldt stille hen. Her døde jeg. Jeg husker det som om jeg forlod min krop.
Dagen efter da jeg vågnede kunne jeg ikke forstå jeg var i live. Måske døde jeg rigtigt?
Jeg husker specielt en haltende undskyldning af et menneske. Han var altid et nedværdigende, magtsygt, modbydeligt svin.
Jeg husker ham kommende ud fra en patients værelse, med hendes hår i hånden, trækkende hende ud af værelset, med den eneste grund at hun ikke måtte sove længere end til kl.8:00.
Han var også et svin over for mig. Det var hans ret at se ned på folk, der var i en dårligere position end ham selv.
Jeg mødte ham nogle år senere da jeg var i Helsingør svømmehal. Jeg kunne se frygten i hans øjne. Han vidste han havde gjort mig uret. Jeg var ”Så” tæt på at give ham et ordentligt skub i vanden. Men han var der med sit barnebarn så jeg lod det passere. Men det var skønt at se ham være bange. Jeg ville ikke have skubbet ham uanset hvad, for jeg er et ordentligt menneske!
Der gik lang tid før jeg indvilligede i at få elektro shock. Det var min onkel (overlæge) som fortalte mig at der var mange hvor psykosen blev brudt
Jeg fik stukket en pind i munden til at bide sammen om, og resten kan jeg ikke huske!
Den første uge efter behandlingen, kunne jeg pludselig fungere normalt, alt var som det sku, og alle var glade. Så røg jeg tilbage til min psykose.
Den næste tid var svær for mig. Det var som om at mit sind var blevet nulstillet.
Jeg kan bedst forklare det ved et eksempel:
Da jeg gik i bad glemte jeg sæben, og fandt først ud af jeg manglede den næste gang jeg
skulle i bad.
Næste gang jeg skulle i bad huskede jeg at jeg havde glemt sæben da jeg efterfølgende kom
ind på mit
værelse.
Så huskede jeg sæben da jeg skulle ud af badeværelset.
Til sidst huskede jeg sæben!
Det var hele min hukommelse der var fucked!
Nu tænker jeg bare på alle de andre ting i mit sind der også er blevet fucked.
Den dag i dag har jeg problemer med hukommelsen, og jeg er ikke sikker på hvad der skyldes
elektro-shock.
Anden gang jeg blev indlagt ville de give mig samme behandling, men da min familie kunne fortælle at det ikke havde hjulpet første gang, kom det heldigvis ikke på tale. Min søster, som er praktiserende læge, var dog meget i tvivl, da jeg var ekstrem psykotisk. Men hun holdt fast i at de ikke skulle give mig det den anden gang. Og det er jeg den dag i dag taknemmelig for.
Her ved tredje indlæggelse var jeg glad for den elektro-shock jeg fik. Den hjalp mig til hvor jeg er nu .
Jeg sad i krea lokalet, sammen med en af de fineste personaler man kunne tænke sig. En
kærlig varm mand, med empati og indlevelse.
I radioen spiller ”Kys det nu (Det satans Liv)” med TV2. Jeg græder lidt.
Jeg sidder og kigger på hvad han tegner. Det er en åben sø med et lille skib og nogle måger.
På maleriet udfolder der sig en smuk solopgang eller solnedgang. Metaforen rammer mig hårdt.
Og i et par timer, er jeg i tvivl om hvorvidt det er en sol op/ned- gang.
Han kan se på mig at det betyder meget for mig, så til sidst for jeg lov til at bestemme. Vi
bliver enige om at det er en sol opgang!
Jeg har billedet et sted … hvis jeg finder det skal jeg nok vise jer det.
Der er mange ting igennem livet jeg har fortrudt. Da du slog op med din kæreste gjorde jeg intet. Inderst inde ville jeg bare være sammen med dig. Vi har begge trådt på hinandens følelser. Jeg havde svært ved at se hvad der kunne gøre dig glad. Min opmærksomhed var desværre ikke nok. Jeg blev kold og følelses forladt med tiden. Vi groede stille og roligt længere væk fra hinanden. Nu har jeg kun mindet om dig tilbage. Med tiden kom der andre kvinder, men de var alle i skyggen af dig!
Gid jeg fik en chance mere!
Jeg har igen vold ondt i hovedet, jeg har opkastfornemmelse og kan mærke mit blodtryk i min
vestre tinding.
Jeg har ondt i mit venstre øje og har tinnitus i venstre øre …
Hvis jeg ikke overlever det lort, så ved i hvad det var der tog livet af mig …
Elsker jer alle … Jeg syntes bare det var noget lort at det skulle ende sådan …
Begynder at få tricks i højre arm, godt jeg skal til lægen i morgen …
Det har aldrig været så slemt før …
Er lige pludselig blevet snottet kun i venstre side … Jeg er blevet ultra følsom.
Nå nu har jeg det lidt bedre. Nu går jeg ud og spiser, og går i seng.
Jeg ville bare lige skrive hvordan jeg havde det, så jeg kan læse det i morgen … For
håbeligt!
De glemmer mig ej
Bare en hilsen fra familie og venner
Hvem der ej glemmer mig
Roligt strammes bæltet løst
Remmene strammes, og
Løsnes som guderne lyster det
Som søster lyster det
Roligt men lyttende
Men lyttende altid (i en god cirkel) for evigt.
For nu er min skat med mig, som, …
Var det første gang IGEN!
Jeg lever kun for at finde
Med et slag vil mit liv være
Jeg ved hvad løkken (lykken) er
Men den er ude af min favn
Beslut dig eller dø
Pligt kontra fornyelse
behovet herom
sindet splittet,
hvorfor stoppe?
Et påbegyndt kapitel sluttes,
hvorfor alle disse spørgsmål?
De må besvares.
Den direkte videnskab
uden en fuldstændig forståelse.
Der er mange sider
af kun et spørgsmål.
Skal det ske?
Mange beslutninger træffes.
De fleste er med fuld enighed
videnskaben kontra mennesket
er straks sværere.
Opdraget med videnskaben,
men fulgt af mennesket.
Videnskaben en kundskab.
Mennesket mig selv.
Et utal af muligheder
men kun en rigtig vej.
En vej, der skal køre
igennem begge marker.
Men, hvor bliver høsten størst?
Jeg er klar til høst.
Der skal ikke ventes for længe.
Så hvad er det, der holder mig tilbage?
Hvorfor er det, jeg ikke griber om leen.
At efterlade den trygge hverdag,
folks forventninger
pligten
spørgsmålet om fuldførelse.
Jeg har nogle ideer.
Jeg følger mine instinkter,
men får jeg tilfredsstillet
mine behov?
Det er min overbevisning.
Jeg ser mig selv udefra,
stående ved en vigtig skillevej.
Min gode ven ”længsel på viden”
er i tvivl,
begge veje er gunstige.
Min længsel på fornyelse
vil gerne se, hvad der gemmer
sig bag den nye bakke.
Størst af alt trækker
nysgerrigheden.
Måske er det muligt, at
finde sine rødder.
Stedet ment til at plante
sine afgrøder og høste gevinsten.
Men, det er farligt at
forlade den kendte vej!
Husk, jeg også elsker
JER ALLE.
Min tid her bliver lang.
Besøg mig ofte,
jeg har brug for jeres
støtte.
Jeg græder for alle,
alle er fanget,
hvilken dimension
er sagen uvelkommen.
Jeg er altid hos jer,
jeg bære på alles skyld
for det meste alene.
De tør ikke se mit
sande jeg
og hvis de gør,
lægges byrden på dem.
Alle mine synder
ramler sammen
i et til to sekunder,
en gang om
dagen.
Systemet
er ved at
gå op.
Jeg mangler
stadig
(uendelig)
af tid.
Se objektivt
se dig selv af i sømmene
benyt dit bedste værktøj
og på det grundlag:
bliv et med naturen
blomstre op som en smuk anemone
Smil en smule, hvis: du møder en ven.
Mat, madlavning, friheden til at gå ud…..tanken
om at der ingen tillid til mig
Jeg vil gerne have en konstruktiv kritik
af hvad jeg gør (
jens
er god til det)
Jeg føler mig låst fast….da der er absolut
ingen ting at lave
Ordet Fritid har fået en ny mening.
Jeg kan nu tydeligt se forskellen mellem:
1: f(0,1) + f(1,1) +f(1,0) + f(0,0) =g(x, y)
De tapper mig for viden
som man tapper en tønde for vin.
Drengen spurgte faderen, hvorfor
falder bladene om efteråret?
Til det svarede faderen:
Så, så min dreng det
finder du jo nok ud af
når du bliver introduceret for P….
Men far, hvad er politik?
Mit hoved smerter,
hvorfor!
En simpel løsning,
jeg tænker for stærkt.
Men hvorfor!
Enkelt!
Jeg har set Gud!
Matematikken viste vejen.
Hvor mange liv skal man igennem
før man når endestationen. Hvor valget træffes,
finder man mig og hele kloden. Kan fuglenes sang
forstås, det kan tage årstider. At se fugle flyve i
tæppe, varmer ens hjerte. Kan man dø af tro, nej man
kan leve for sin tro, det er en gave at kunne give.
Hvem holder jorden sammen?
Er det dem vi betragter som syge?
Nu er her ro igen,
men stadig en indre fortrydelse.
Jeg kommer til at tænke
over lidt for meget,
men i ny og næ
falder tankerne
endnu engang
på plads.
Uden ende og stadig voksende.
Et lys bryder tusmørket,
inden skyggerne bliver lange.
En tanke, bryder sindet,
som solen står i horisonten.
En belastning, men stadig sikret.
Tiden går og
solen skinner, men døren låst.
Tiden går, og
græsset er grønt, men må ikke betrædes.
Som at køre en bil med automat gear.
Bilen har desværre en max. leve-TID.
En gang imellem køre jeg Farari med uendelig gear.
Andre gange er det en brugt rusten Skoda
mon man kan få en rusten Skoda til at køre på vand.
Jeg føler mig klar til høst men jeg
befinder mig nu i et paradis der ikke skal
brydes. Thi jeg har det perfekt nu.
Alle ting er nu i balance. Det er som at
følge en summation af funktioner.
Uden et enkelt
hvæs , 5 dage tilbage
stadig en smule småforvirret, stresset
virkeligheden banker stille på
trangen til at ryge, dræber alle andre tanker.
Dyret anspores
instinktet træder frem
adrenalinet forøges
noget ligger gemt
det vil op til overfladen.
Endnu engang
græder jeg alles tåre,
intet venskab bære dimension løs tid,
er der dog ingen forståelse,
mon ens eget blod holder.
Jeg prøver at stoppe
men, det er sku svært.
Alle disse navne….exc.
Jeg keder mig.
Hvad skal jeg dog finde på,
alt den spildtid,
hvad laver jeg dog her.
En skør mands fortælling,
giver aldrig nogen mening.
Åben dine øjne.
Slip mig ud.
Verdenen drejer sig,
men kun rundt om mig.
Husk disse vise ord,
bland dig uden om.
Som blommen
i ægget
smager godt.
Men, det er stadig
en beslutning
en beslutning
en beslutning
ARGH
endnu et paradoks.
Jeg kan ikke huske,
hvor langt eller
hvad.
En varm fornemmelse
bredte sig i lokalet.
Endelig hørte man
til det rigtige sted,
med andre ord
ELSK OG BLIV ELSKET.
Jeg var vild med en kvinde på Ballerup lukkede. Hun var personale. Jeg havde igen bare lyst til alle kvinder, bare de havde en puls. Men hende her var ekstra god. Hun afviste mig mange gange, men hun vidste got jeg ville ha hende. Hun tog mig med i et varmtvands bassin der var på Ballerup. Jeg kunne ikke rigtig komme op ad vandet. Hun vidste det godt. Det gjorde det bare mere frækt. Når jeg svømmer normalt. Bliver jeg nogen gange nødt til at skifte bane. bange for at jeg ikke kan komme op ad vandet den næste time eller mer. Jeg har aldrig helt lært at styre mig. Min fantasi er desværre lidt for veludviklet! glæder mig stadig til at komme ud for at svømme igen.
Natten er stadig ung.
Vi ser os omkring,
alle sover. Jeg er vågen
af kun en grund. Jeg
vil/kan ikke sove.
Jeg glæder mig for meget.
Kl. er nu 01.22 og der er
snart en god nats søvn
til at min familie kommer
og tager mig væk fra
dette galehus ,hjem i deres
omsorg, hjem i sikkerhed
01.25 nu må jeg sove
5 min. til at jeg kan
ligge og stirre op i
det tomme loft!
Sneen former sig, som man vil have den,
livet former sig ligeså.
Mit liv er med et slag fornyet
er det medicinen, jeg tvivler.
Far, jeg ser frem til den dag
vi igen skal se et flod
dukke op og forsvinde.
(den var en smule indtern).
Jeg husker, hvordan du viste mig alt.
Jeg husker dig smide min lille torsk ud
men, du skal vide en ting,
uanset hvordan vi har opført os,
elsker jeg den tid.
Jeg husker vi gik rundt om Ven
med fuld oppakning og det eneste
spiselige var en plade marabue og
en enkelt fladfisk.
Mor min kære mor
lær dig selv at kende
og på det grundlag
bliv et med naturen.
Jeg er et med naturen.
Mor, jeg elsker dig,
alle elsker dig,
hvis ikke alle forstår,
er det fordi de ikke kender din sjæl.
Du er nu et med naturen.
Jeg håber du forstår,
jeg håber du ved,
jeg ved, at du forstår,
jeg elsker, at du ved.
En smuk morgen brød
lyset de tusmørke der
havde ligget og skummelt et par dage.
Alle vidste det ville blive
en god dag. Godtnok var
det gråvejr, men inderst inde
vidste han, at bag alle
disse skyer skinnede solen altid.
Ude i universet var solen aldrig
slukket.
Kan man dø af kærlighed
svaret er ja
mange gange endda.
For megen kærlighed gør skør
man mærker alting i sin (din) krop
være i fuld balance.
Jeg forelsker mig i den sødeste pige. Jeg er som besat, og vi indleder et forhold, hun rykker med tiden på åben, hvor jeg besøger hende imens jeg stadig er på lukkede. I dag husker jeg ikke så meget af det hele. "kun det vigtigste". Men jeg husker alle mine følelser. Og tænker at det var det vigtigste for mig.
Stykket sammen
pusle
hænger det nu sammen?
Nej!
Alt er et paradoks.
Husk at ringe
husk at spare.
Der er uendelig energi/men delt
i hvor lang tid:
Vandet løber, døren knirker,
hvem er det, der får udbyttet.
Menneskerne, der hjælper mig
alt som taget ud fra min
ERINDRING.
Skal/må man dele sine sorger
et sted ment til at være alene/flere.
Mit liv fængslet, usikkert og forladt.
Min sjæl er fanget i tusmørket,
den vil op til overfladen,
ånd dybt, høre den klare tone.
Jeg er tilbage.
jeg kan nu føle min
rygrad .
Jeg snakker med en pt. der er meget religiøs, og kommer fra Sydamerika. Jeg kan ikke forstå
sproget, men vi kan alligevel forstå hinanden. han viser mig hvordan Sydamerika alle er
troende, og jeg tolker det som om
at hele Sydamerika tror på mig som gud. Det giver mig enorme kræfter. Jeg tænker jeg er ikke
gud, jeg er Jesus, jeg bære alles skam, jeg tager alt på mig!
Senere (ugen efter) ligner han en der er blevet voldtaget hele natten. Som han nok også er.
Jeg tager det på mig, jeg tænker det er mig der har misbrugt hans guds børn, fordi jeg også
har tappet energi i hans brønd.
Jeg prøver at sige undskyld, men det lykkedes aldrig. Jeg føler hele Sydamerika som min
rygrad !!!! Den klare tone, Mit Liv!
”Ja, nu skal du bare høre, min dreng” sagde den gamle
mands stemme. ”Det er vigtigt at vide, hvem ens venner
er” fortsatte den gamle far. ”Man skal, man må, man ville”
tænkte sønnen. Hvis tanker var opslugt af helt andre ting.
Kl. er 9 minutter i 12
varmen i os selv
som en kold snevejrsdag
smeltet til vand
iskrystaller omringer os
ikke.
Kære fader i ånden, tak for din
opbakning,. De doper mig på denne afdeling. Jeg kan knap leve
En smuk dag venter, alle er glade
og folk ved, hvor de høre til.
Alt spender til, og man føler rygsøjlen
igen er der balance i systemet,
men sjæleligt en realitet,
et dystert håb ligger tilbage!
solen falder snart igennem de klare ruder,
det er snart sommer,
men vi skal først gennem forår.
Jeg ville ønske i et andet liv.
Tal med fuglene – se sindssyg ud
brevene
Filmens konklusion:
Ikke alle er til at stole på
ikke alle ser ud som deres indre.
Læg hånden på,
lad dig ikke narre.
En ad gangen
vær dig selv
Giv ham rollen.
Han fik den.
Masser af mennesker
pressen på,
der er mere
ham med hjelmen tager -> over
succes-
Fang deres opmærksomhed.
Det er gjort.
Folk er måløse
lyden er på
samarbejde.
Når folk er chokeret
derpå bifald
gør grin med en alvorlig situation.
Folk griner
spring time
sæt tyskeren til det.
Mit livsværk fornyet
intet vil nogensinde stoppe mig.
Jeg er her af en årsag.
Jeg skal finde min kære.
Jeg har brug for alles støtte.
Der er nu kun en ting, der hindre mig
folk vil så gerne have jeg skal sove.
Men, hvordan skal jeg dog sove,
når mit hjerte hamre med en puls > 100
Jeg kan endnu engang føle alting,
men nu også omkring mig,
det er som om, at den medicin
de giver mig, bare får mig til,
at tænke 3 gange så hurtigt
eller for at uddybe min mening,
hovedregning i binære øhh, når
nej, firnære tal – systemer.
De smukke unge mennesker
nu går vi bort (stuearrest)
min ytringsfrihed er frataget mig.
Frihed til at drømme
svært at dømme.
Jeg kender nu alles kvaler,
men er det nok, hvad med mig selv.
Jeg er for god til matematik.
Jeg er en mand af mange ord. Jeg ville ønske at jeg bare
en gang imellem kunne holde min kæft og bare lytte til,
hvad folk havde at sige mig.
Hvordan reagere jeg:
Jeg har det med, at vide alt for meget om ting jeg ikke ved
noget om……så hvad gør jeg…….jeg holder sku bare min
kæft og lytter efter. En gang imellem stiller jeg for mange
krav til mine omgivelser, men det er fordi jeg keder
mig…..Og hvis det nogen sinde sker, så må jeg på forhånd
sige undskyld, det er ikke det, der er meningen…,
TÆNK FØR DU TALER!!!!!!!
Endelig føler jeg en indre ro
mine tanker ang. diverse programmer
har lagt sig på det jeg vil betragte
som ”Standby”, så nu er jeg en
smule træt. De prøver at lulle mig
i søvn med piller, der tager I
grueligt galt. Ingen skal bestemme over mig.
Jeg er min egen herre.
At hjælpe andre folk er åbenbart
ikke en løsning. Man må lade folk
sejle i deres egen sø. ”Lad mig være” siger alle
ikke andre end Bruno forstår mig.
”Monas solarium” med ”Tv 2” åh hva fan
fanget indespærret med tosser omkring
mig, hvordan skal jeg nogensinde komme
væk. Jeg er jo omgivet af tosser.
I denne periode tager jeg 25 kg på den første måned. Jeg har stadig strækmærker. Jeg keder
mig og har ikke mod på noget som helst. Alligevel prøver jeg at lære 10-finger systemet på
min computer.
(endnu en ting jeg skal tænke på senere på C3). Jeg køber mine rulleskøjter, og ruller frem
og tilbage til den nærmeste svømmehal. Det starter med at være en fælles aktivitet men jeg
klare den også fint alene.
En fra personalet siger jeg skal på pension resten af livet. Jeg takker pænt "Nej Tak!". Jeg
tænker "gad vide hvor mange der hopper på den?" Jeg fik besøg af en gammel ven og hans
kæreste. De gav mig en bog,
men den var for svær at tygge sig gennem. Jeg var glad for den alligevel, da den stod som en
mulighed på hylden. jeg lukker aldrig helt for muligheder, da det er dem der åbner døre i
livet.
Min Flamme, Mit Liv ...
Fra den lukkede, var dejlig og hun kunne også lide mig. Men jeg brændte hende af. Jeg sagde
til hende, at vi blev nødt til at vente indtil vi begge var lidt mere stabile. "Ring til mig
om ½år så ser vi hvad der sker"
Så ringer hun et halvt år senere . . . Jeg ligger og sover, tager tlf. og efter hun siger
det er hende, udbryder jeg bare med "Jeg er træt, jeg gider ikke" og jeg smækker på. Da jeg
vågnede, var jeg i mega dårligt humør,
for jeg havde ikke hendes tlf. nummer!!! Tænker nogen af digtene fra den lukkede handlede om
hende.
Så er det snart påske
kærligheden gør mig skør.
Jeg elsker mig selv, er det
så svært at forstå.
Hvis man tæller hvert sekund, føles tiden langsommere
jeg mærker på min egen krop, hvordan Venstres politik virker.
Ja, der er jo ikke ligefrem sild på bordet!
Kan de ikke bare enes!
Alt, hvad vi beder for, er et lykkeligt liv
ak, kvinde min i verden, hvor gemmer du dig,
hvert sekund du er væk, er en prøvelse
du tænder et lys inderst i mig.
Jeg finder en person hver dag, som jeg sætter min tillid til
men, kun en som dig,
er mit et og alt.
Dagen, som den nu engang går,
dagen, som er åhh så lang,
ugen der gik, får vi aldrig igen,
ugen der aldrig får nogen ende,
hjertet er smukt som det slår,
så smukt som tiden går.
Spørg mig ikke om vej,
thi kun Gud kender dette svar.
Natten en befrielse
månen en gud
mon man kan lide af ulykkelig kærlighed,
kun Gud ved det.
Jeg er nærmest lykkelig
at se to mennesker stå så tæt,
de vil gå igennem ild og vand
for at føle hinanden i vindens susen.
Jeg mangler mine minder.
Jeg skal snakke med en psykolog.
Hvem er Gud?
Der er lidt af ham i os alle
også i dig, og lidt for meget i mig.
Hver dag er en ny lærdom.
Hvad lover fremtiden os
ingen ved det.
Ingen burde leve på fortidens minder,
men en gang imellem er det skønt at drømme sig tilbage.
Et barn gjort glad pga. klokkernes spil,
hvad har jeg gjort for at få et så smukt univers,
hvad har jeg lært
af mor og far:
Kærlighed findes i mange afskygninger.
Et blik kan være mere sigende end 1000 ord,
man skal ikke diskutere med folk, man er ligeglad med hvad mener.
Hvad har jeg opnået i dag:
Jeg slapper bedre af i kvinders nærvær, fordi der kun er en for mig
indtil jeg får et nej.
Rygning er ikke et problem længere.
Skakspillet: kend dine stærke sider i livet
lad andre udvide din horisont eller udvid dem selv.
Jeg er blevet mobbet igennem min tid
min dansklære Helle Kohl har tyranniseret mig.
Jeg er ked af, at jeg ikke har et bedre forhold til min farmor.
Hun elsker stjernetegn. Jeg kender intet til det.
En kvinde bryder tankerne,
pas nu på du ikke forelsker dig,
det kommer helt af sig selv…en anden dag end i dag,
men hun er værd at vente på.
Selvværd: det er smukt at hjælpe, men hvor leder det hen.
Jeg er en åben bog, jeg har en svær tid i møde.
Luk mig ud fra tankernes klør,
en fortsat fortvivlelse, har snart sin ende.
Det er svært at træde ind i de voksnes rækker og lære at tage hensyn til alles behov men
mest ens egne.
Folk må gøre hvad der passer dem, jeg skal lære at blande mig uden om når folk snakker
Min drøm er at alle kunne leve lige ”kvinde og mand”.
Jeg tror på det gode i alle mennesker, men så ikke alligevel. Der er nogen mennesker jeg
bare ikke kan holde ud. Jeg prøver at smile og svare dem pænt men det er svært.
Kærligheden har jeg aldrig oplevet
Voksne er bange for død og begravelse derfor lyver fjernsynet fjernsyn er til at bygge trygge rammer op for folk…..har du aldrig lagt mærke til hvor meget krig og kærlighed der er i denne verden .:.lol.:.jk jeg troede jeg havde fundet ud af måden hjernen virker på men nej så nemt var det ikke !!!!!!! En omvendt verden … det lyder spændende … jeg har meget svært ved at læse men ikke svært ved at se eller hører jeg er det man vil betragte som ordblind …men så igen, det har jeg sikkert også bildt mig ind, eller hvad ? Jeg kan mærke jeg skal have min medicin. Jeg elsker stavekontrol den rettede mig lige…hehe…argh! jeg er sulten nu gtg (Got To Go) så er der sat havregrød over …. Det er kun moden der er gammeldags !!!!!!! det var medicinen nu mangler havregrøden :) det er smilet der giver et 1 surhed :( der giver et 0…. Eller omvendt det kommer lidt an på hvilke vej tiden går!!!! Og så spørger man sig selv hvorfor det hedder informationssamfundet…LOL… Jeg har været heldig at gro op med 4 forældre! Det er godt nok en god medicin!! Ja havregrøden altså…HeHe…jk.(Just Kidding)
Nogle vise ord om livet
han får det dobbelte tilbage,
det er der mange der gør,
men for det meste med latter
eller knust kærlighed.
Safterne flyder
drømmens galskab
drifterne på max.
verdenen på hovedet
kærligheden buldre.
Ja, systemet er anderledes
kontrollen er svær.
som at ride på et søm-bræt
smerten uden ende
sindet siger fra.
At være fanget
som en dåse sardiner
bare uden en oplukker.
Fuglenes sang
blomsternes dans
røgens leg
børns latter.
Bordtennis på toppen
var ikke lige mig,
men når man ikke tæller point
går det helt af sig selv.
Jeg skal vælge en sportsgren,
hvor jeg er et med naturen.
Jeg følger søens regler,
kajak er lige mig.
Jeg ved ikke om kajak er stavet korrekt,
jeg er egentlig også ¾ ligeglad,
jeg fik lige at vide, at det staves med k,
jeg er langsom, men lynende intelligens
Man må aldrig se en hund i øjnene.
Mine øjne er friske. Ved at iagttage folks kropssprog
lære man selv, hvordan man befærder sig i systemet.
Jeg mangler/savner min computer og min lommeregner.
Men, nu giver vi det tid, til at bearbejde alle
minderne, tid til at opbygge en personlighed.
Der er en negativ side af alting, men hvem gider
tænke dybt omkring de dårlige sider af sig selv,
det er en del af livet som voksen at man har
lavet ged i den som ung/barn. Nu tager jeg det
en dag ad gangen og ser hvad der sker.
De fylder mig med piller, det er ok. bare jeg er glad.
KÆRLIGHED UDEN ENDE ...
Kan man elske mere end en person.
Jeg mener det kan lade sig gøre,
at elske igen
”ja selvfølgelig” siger Frank
og han ved, hvad han snakker om.
Jeg skal lære at græde af glæde eller sorg,
men hvordan står det til,
er Daisy stadig den samme.
Det var en gammel flamme.
Jeg skal nok finde hende,
mon hun er single.
Jeg skylder hende at blive rask først.
Jeg begære mange kvinder,
men indtil jeg har fået et svar,
kan jeg ikke elske andre,
men man kan jo aldrig vide,
hvor vinden blæser en hen!
Da Man var barn,
Var livet som en leg
ingen bange tanker
Plejet af ens omgivelser
Man fik udrettet meget,
lærte at skrive, regne og tale.
Nu gør jeg det på ny.
bare som voksen.
Man behøvede ikke at tænke på kvinder,
her bliver sætningerne komplekse
alt skal tilrettelæges, gennemtænkes
sagde jeg det rette?
Jeg elsker livet
men mit bedste redskab var slidt op.
mit sind en kortslutning.
Jeg kan ikke forklare det,
andet end at min hjerne er hurtigere end før
men også i værre tilstand.
Nu helt alene i min fortid
tænker jeg tilbage
sammen om det i nuet.
Jeg kan gøre det hele om,
hvis det bliver nødvendigt
Kan man kontrollere tiden,
måske skal man Bare,
sove i nattens mulm og mørke
og leve i dagens solskin.
Men der sker altid fejl
det er menneskeligt
det svære er at rette dem
før de er gjort.
Så sidder jeg i den bagende solvind,
det er nu rart med naturens stilhed,
vindens pust og skyernes formation,
bladet der langsomt triller i modvind
eller rettere sagt i hvirvelvind.
der er intet, der kan forpurre mit øjeblik.
Jeg kender nu mig selv.
Det er svært at beskrive med ord,
men, man kan jo altid prøve.
Jeg har igennem hårdt arbejde lært mig selv, hvad
det vil sige at kunne give.
At give direkte fra ens sjæl kræver mod.
Jeg skal lære, at blande mig uden om personlige ting.
Med mine sanser skærpede er dette en hårfin balance,
en balance som imellem idræt og smøger.
Intet kan erstatte den tid vi har haft sammen.
Jeg håber du vil opsøge mig, når jeg engang er rask.
Jeg ved du husker mig.
Det er tid til ,at spurvene forlader reden.
Jeg tænker stadig konstant på dig,
jeg høre dig i fuglenes sang,
ser dig i månens skær,
mærker dig i vindens pust.
Bare synet af dig
blænder mig
bedøver min sjæl.
Jeg ryster ved tanken.
En pille her og 2 der
det starter langsomt
og så tager de ens tanker,
så får man dem langsomt igen.
Kuren skifter
hvad skal det hele dog ende med.
Kl 21:15
Indtaget dagens godnat medicin
Kl 21:20
Jeg samler tankerne ved at tænde mig en smøg.
Radio 2 drøner i baggrunden.
Jeg begynder på at tænke på min barndom. Jeg har altid drømt om, at blive husket som den jeg
er.
Kl 21:25
Jeg ved meget om min fortid,
men intet om min fremtid,
det rør mig ikke.
Det sidste jeg gør,
er som mange andre
dø af alderdom.
Jeg slukker min smøg og tænker på,
hvordan jeg skal komme ud af min i øjeblikket slumrende nutid, og begive mig ud i det
ukendte
Kl 21:30
Jeg hoster og retter mig op i stolen,
tænker endnu engang tilbage
Det er til at blive skør af.
Jeg tager mine let fugtige sko af,
læner mig godt tilbage og tænker på den dag støttehjulene blev fjernet fra min cykel.
Kl 21:35
skifter til skyradio.
En smuk lyd rammer min sjæl, jeg læner mig tilbage og nyder det.
Kl 21:40
Jeg kan mærke mit syn er ved at flyde ud…”Tænder en smøg”.
Kl 21:45
TV2 ud af radio 2 tænder ild i min sjæl. Jeg får lyst til at danse og jeg er nu sikkert på,
at Ditte bliver lukket ud af systemet.
Kl 21:50
Pillerne har ingen virkning på mig. Jeg forstår det ikke, men jeg begynder at blive småtræt.
Jeg drikker 1l vand, mit hoved er varmt og jeg får sved på panden.
SØVNEN BANKER STILLE PÅ:
Men jeg er stadig på toppen.
Der er ingen pille, der skal styre mit liv.
Jeg gør hvad der passer mig bedst.
Jeg lever indespærret,
0
men ,hvis jeg ikke var havnet her
ville jeg måske aldrig have mødt min kærlighed.
NATURENS BRUTALITET:
En smuk sommerfugl
basker for hårdt med vingerne,
men en flyver,
sætter sig på en rød rose
og dræner den for nektar
En kors-edderkop spinder sit spind.
Sommerfuglen går lige i nettet.
Det er fødekæden,
hvem vil spise mig,
det er der nok ingen der vil.
Kl 22:33
Jeg kan ikke længere digte.
Jeg er ved at falde i søvn.
Godnat folkens
Jeg bliver aldrig alene, jeg er omgivet
af venner uanset hvor jeg går.
Når sandheden stirre en lige op i fjæset
ser man den ikke.
Et håb om en bedre verden holder mig kørende.
At være elsket holder mig gående
at elske driver mig frem,
frem mod det ukendte
Vi lever i kaos
intet er sikkert
vi vinder intet ved at vente
og alt ved at leve.
Kampen mod kaos,
universet står klart,
der er ikke nogen, der kan snyde mig.
Jeg er ved at lære, hvad det vil sige, at arbejde under pres.
Arbejde i et stort kaos.
Jeg tror på videnskaben, og primtallenes umulige mønster.
Ved hvornår kærlighed er på spil,
ved hvem, der er ens venner,
kan ikke skjule sig
for tiden arbejder mod ham.
Ønsker at klare sig selv
med støtte fra venner og familie.
Gemmer sig i skyggen af sig selv,
derved kommer han ingen vegne.
Tiden til at bryde med fortidens minder
altid en, der vil prøve grænser af.
Klar til at være åben.
Alt er ikke perfekt,
men det er tæt nok,
det kan kun blive bedre.
Se dig selv i øjnene,
se dit liv passere revy,
mange mænd er lokket i unåde,
men de fleste formår at forstå.
Jeg stoler på lidt for mange mennesker,
men jeg kan blive snydt,
bare ikke, når jeg har fået min søvn,
folk kan sige, hvad de vil.
Jeg frasortere mine sanse indtryk
og prøver, at lytte til mennesker jeg stoler på.
Alle prøver at påvirke mit sind,
det lykkedes nogle gange.
Hver gang jeg får information
frasorterer jeg det irrelevante
og tager det andet op til diskussion.
Sådan klare jeg hverdagen.
Livet går sin vante gang,
kærlighed overvinder alt.
Kærlighed i dybet
kommer op til overfladen
livet får langsomt mening
ingen kan berøve mig min frihed.
Jeg er mig selv nærmest,
familien bag mig,
venner ligeledes,
alle støtter mig i mine valg.
Men, jeg glemmer aldrig mine sande venner
og de glemmer aldrig mig.
Jeg føler dem dybt i mit hjerte,
jeg håber så inderligt, at det er gengældt
Den åben afdeling venter mig
adviseres skal vi alle.
Kan man lære om livet, ved at betragte andre med en lænke om benet, er det nok en måde at
gøre det på
ved at betragte sig selv objektivt, kan man også lære,
men betragter man sig selv for meget, kan man hurtigt blive ensom.
Der er behov for en objektiv afgørelse fra lægen,
en afgørelse udefra,
man skal kunne se sig selv i spejlet
aldrig lyv overfor dig selv
se realiteten i øjnene
vær åben for nye sanseindtryk
hold kontakterne i live.
Livet er et spil kort, hvor ingen kender det næste træk,
men i sport kan man altid blive bedre.
kærligheden står for spil,
kan kun vindes ved fælles indsats,
mister man mod på livet, mistes alt,
hvornår er man rask, systemet kan vurdere det.
Jeg er klar. Klar til at tage ansvar for mig selv
og mine omgivelser.
Jeg kender nu mig selv og ved at jeg kan
udvikle mig under de rigtige forhold.
En åben afdeling, hvor lænken om mit ben løsnes,
det er tid til at stå på egne ben!
Brænd aldrig dine broer
bliv ved med at være dig selv
hold kontakterne i live
lev i nuet.
der er en kvinde til hver en mand.
Selvtillid rykker grænser,
man skal ikke blande sig i hellig krig
eller rettere sagt, man skal ikke blande
sig i hvad folk tror på.
En spand vand kastet
i hovedet
kan det håndteres
eller skal man acceptere,
at man er blevet våd,
hvor går grænserne?
Tvivlen, der hober sig op
alle disse følelser skal ud,
jeg så dine fejl,
er de der endnu?
Har jeg de samme fejl?
Jeg har frataget mig ansvaret.
Nu skal de bygges op
rundt om det jeg betragter
som mine værdier.
Gammel kærlighed kommer op
til overfladen,
jeg mærker hendes nærvær,
men ser hende kun i tankerne
nøgen klædt af
er det medicinen, der får mig til,
at se hende klart…..
eller er det musikken, der vækker
mindet om den forbudte kærlighed,
men dette er kun et håb
vækket til live pga. egne tab.
Hun står som et smil i horisonten
jeg husker hendes runde former
skabt til at nydes.
Der kommer ting op til overfladen.
Ting, der burde være glemt,
altid et spørgsmål om at placere
skylden.
Skal man altid stole på en
faglig vurdering og lade beslutningerne
taget hen over sit hovedet.
Jeg er måske den første, der
giver lidt modspil.
Skal jeg standardiseres,
skal jeg have en dosis
svarende til alle andre,
hvis jeg har det godt
og jeg kan mærke jeg falder til
skal der straks prøves mere af.
Jeg føler mig som en prøveklud.
Lad mig være
lad mig blive bedre
jeg bearbejder mig selv
dag for dag
uge for uge
år for år
uhh ha det må være leponexen
siger I.
Men, det er mig, der er under lup
sætter mærkater på mit ”Jeg”
for at fastsætte mig i bås,
hvem er god nok til at sætte tal
på følelser…er du det!
Jeg er passiviseret
endnu engang er man sat i bås
som et menneske uden indflydelse.
Så sidder jeg endnu engang
ned og filosofere.
Fuglenes kvidren bag walkmannes støj træder frem, men forsvinder
stille hen. Smøgen brænder
smukt. Mælkebøtterne titter
frem på græsplænen som…..
ses gennem en hvid T-shirt
glad sidder jeg og ser til
et let nervøs træk, og så er man
solgt. En tanke eller to
trykker ens hjerte til at yde
sit bedste.
Mine tanker falder hele tiden
på det modsatte køn
et endeløs sted til at finde
energi, tanker man ved
aldrig kan blive til virkelighed.
At være viklet ind i heste tøjler,
arbejdet skrider frem,
jeg er i fokus
og vil stoppe rygningen,
det er som om cigarretter
bliver substitut for feden.
Jeg glæder mig til den
dag, jeg er stærk nok
til at slippe af med denne
last *tænder mig en smøg*
Jeg er styret af miljøet omkring mig,
men jeg har lært at sige fra
* smøgens slukkes *
En busk står og bevæger sig i vindens pust
dens grene flagre, men roden står fast,
jeg kan intet andet end at beskue den,
dens grønne blade skære mig i øjnene.
Dens arme prøver at fange solen,
jeg sidder selv på samme måde
isoleret med min walkman
lytter til en ”sjæler”.
Hele tiden nye erfaringer,
det er skønt,
en ny vej er nu lagt.
Gennem hårdt arbejde er alt muligt.
En smuk dag er svær at gøre bedre,
men aldrig opgiv dine konstruktive tanker,
sørg for at din hverdag får indhold,
spørg mig ikke hvordan.
Du er din egen herre,
man bygger sig selv op,
et håb om et bedre ”jeg”
tvinger en frem mod det ubekendte.
Det gælder om at fastholde positiviteten,
jeg kan ikke længere græde over bagtagteller,
solen kaster snart lange skygger
og her sidder jeg i bar overkrop.
Her er skønt,
alting sat i system,
så selv jeg kan finde rundt,
sikre trygge rammer.
ens arbejde er gemt bort
ens person trukket frem
gemt i et stykke tid
livet under loop.
hvad så ”hvordan er livet”
Det skrider støt frem
men frem mod hvad.
men danner en historie koncentration jeg er afbalanceret jeg skal ind i døgnets rytme. men jeg gør ikke noget ved det, jeg er bange, men så alligevel ikke, jeg husker ikke hendes navn, jeg vil ikke ydmyge mig selv ved endnu engang spørge til hendes navn, håber hun åbner op, hvad vil der så ske. Jeg gemmer mig i skyggen af mange. nej, men jeg får distanceret forholdet, jeg husker hendes smil, hendes natur og lader det blive ved tanken. bange for et nederlag, men så alligevel ikke. Hvad skal der dog blive af mig, skal alt være op til skæbnen. |
at vælge kan være svært, men det er nemmest, at kaste sig ud i det med åbent sind. venter til kl. 21.00 eller deromkring. Det hele er en lang kø, venter på ting, der ikke har været vigtige før nu. Livet går hånd i hånd med døden. Jeg tænker på kræft, færdselsuheld…exc. venter på en terminering af programmet, kun folk med stærke gener for lov til at reproducere de mennesker med flest livserfaringer med størst glæde. hvem jeg er. Det ved jeg bedst selv. Jeg er blevet enorm åben, og tager imod enhver situation som et problem, der skal behandles.. Nogen gange er det nok bedst, at springe i med begge ben, og se om man kan svømme. |
Fanget op af systemet
livet sættes langsomt i system
synet bedrager mig
mine reflekser tager over.
Står for sent op til at se en solopgang
hvad skal man dog finde på
kedsomheden ligger i lag
smøgerne står i kø.
Frustrationerne kommer ud
via tekst og bogstaver
musikken virker lindrede
smil lidt til en skæv situation.
Bliver klogere på sig selv og omgivelserne
men hvor langt skal man gå
jeg føler mig tilbage til barndommen
erfaringerne dukker op derfra.
Den evige kamp om et bedre jeg
en gang imellem...
lidt hurtig
lidt skør
lidt barnlig
men glad.
Jeg tæller ikke dage
men uger
man burde tælle de gode dage
men jeg er jo altid glad.
Glad men forvirret
hvor gemmer mit talent sig
jeg kan have svært ved at se det.
Med lukkede øjne springer jeg fra vippen.
En knusende mave-plasker
ryster mellemgulvet
men frisk springer jeg på ny.
En tanke pr. min.
men 3 for en tier
det er sku dyrt at drømme
hvor mange tanker er der på et liv.
Kvinden sætter tanker i sving
man vågner langsomt fra rusen
og bemærker nærværet
og lader fysikken tage over.
Er man forført
eller bare forledt.
Tankerne brager der ud af
stopper op, når hun kommer for nær
Står et øjeblik
stille
forvirret
men glad.
Jeg savner mine drømme
engang herre over dem
men nu borte
ca. en drøm pr. uge jeg husker
også er der kun dem man glemmer.
Det er svært at vågne
vågne til hvad,
så er det sku bedre at sove.
Det er en mystisk ting at være 7 sover
livet her er en for lang ferie
man bliver ineffektiv.
Endnu en røvsyg dag er gået
aftenen stadig ung
så kan ske meget endnu
men jeg tvivler.
Jeg er ikke parat til udskrivelse
jeg er ikke god til at aktivere mig selv
men god til at aktivere mine omgivelser
en dejlig flugt fra alt arbejde.
Jeg har det godt med at sidde for mig selv
sidde i mine egne tanker
philosopher over livet
og dets forhindringer.
Vinden vælter parasollernes skygge,
3 mennesker spiller bull på græsset,
man mærker sommeren er på vej,
læner hovedet tilbage i den blændende sol.
3 steder man hører hjemme
y7, POP- kollegiet og Fredensborg.
Alle steder, hvor man er tryg,
rare mennesker omkring en.
Jeg glemmer meget, men husker
det relevante.
Jeg sparre på mine tanker,
jeg kan bedst lide, at have alt på papir.
Jeg accepterer min dårlige hukommelse,
jeg prøver at bygge den op.
Jeg har drukket for meget i de unge dage,
men det skal ikke stoppe mig.
Der huller i dansk forsvar.
Refleks redninger på stregen.
Et aggressivt spil åbner op for fejl
mens et defensivt spil giver ingen mål.
Sådan gælder det i alle spil.
Livet er et spil.
Hvem er taberen i dette?
Tør du at lukke op
for at score.
For at vinde, må man finde en mellemvej.
Vær uopnåelig
defensiv
men sårbar.
Nu, når man har styr på sig selv,
er det nemmere at se andres positive sider,
men endnu nemmere at se deres fejl,
deres evige kamp om at være i centrum.
Dette er ikke tidspunktet
medmindre du vil blive her,
man kan blive ved med at tænke
især over alle andres situation.
Det er faktisk spændende,
hvis det er det du vil bruge dit liv på.
Hvis du har overskud, så hvorfor ikke?
Så hellere sidde i egne tanker.
Nu dvæler dine tanker
det er sundt….lad det ske.
Det er svært at blive voksen.
Vedholde sit indre, lære sin kreativitet,
holde sig aktiveret
få noget ud af ventetiden.
Venter på at blive ”rask”.
Inderst inde føler man sig parat,
men, hvordan ville man have det uden medicinen?
Tankerne ville måske flyve.
Hvem bestemmer over fremtiden?
Er livet noget vi bilder os ind?
Giv den en skalle
lad fremtiden ligge
intet er bestemt.
Fortiden er fastlagt i papir.
Kan fremtiden regnes fra?
Hvis vi havde alt givet
så måske.
Hvis man ikke foretager sig noget,
er det nemmere at se, hvad
fremtiden byder på.
Netop ingen ting.
Ryg, drik kaffe, spis mad og sov.
Kig gennem et krystalklart vindue
og se dine omgivelser.
Se på det og du vil se dig selv.
Når alle ens behov er tilfredsstillet,
tænkes der dybere om ”jeget”.
Det bearbejdes og man bliver
et bedre menneske.
Tiden går langsomt, hvis man keder sig,
men hurtigt, hvis man hygger sig.
Hvad er en tidsenhed i
forhold til antal tanker?
Hvor mange tanker går
der pr. minut?
Nogen mennesker kan nå at
tænke mange tanker (flere end andre).
hjernen kan ikke følge med
alle disse sanseindtryk.
Så blev jeg tosset.
Pillerne gear mig ned.
Vreden blusser, og dør hen
Hvem vil rede min værden
Lige nu står spillet i vejen
Alt
min tid forsvinder
Fra aftalt til aftalt er godt 4 mig!
Vis Mig din sjæl, og jeg vil nu,
Lade dig brænde:
SORTE SØEN, flød langsomt forbi
men hvem lander og lyver som 'man'
vil
Smukt står lyset i vejen, men vejen
før mødet var jeg kold over for
Lad dig gro:
Hvis i bare gad alle '8' læger
på et enkelt, ånde-dret
Så kender jeg
nok de to bedste
SKRid, blev der sagt
Lad mg leve:
Gemt er jeg
Borte er jeg
i^2 dine tanker
Men i min sjæl!
Ville jeg vide dit
navn!
Hvis jeg så dig på bare en dag
ville du dog bare kende
mig
Hvis bare dit land var frit som mit
Nåede at sige nåde
Gjorde bare intet, men
Nåede aldrig noget
Gjorde det hele, landet
rundt!
Men var dit land dog bare i krig,
Ville man stadig bare blande sig
Gjorde man måske
noget ved det
Nåede man dog bare alt
Sider sindsvag og sindsyg og glor på lort
Hvornår holder det dog op
lort på lort godt
med det hele
giv den en smøre
bare med det hele
Men hvormage gange skal man se lort på lort
Måske for altid,eller
Aldrig hvis man gider
for satan da
Giv mig alt, men tag intet
Skrid dog af med dig
Gå med dig
også dig dit beskidte dyr
Din afgang bliver skøn
Så behold nallerne hos helvede
for så hårdt og langt, boller de dig
Men gid du dog
nogensinde stoppede,
Med at flå min dejlige hverdag ve et fjernsyn
Hvorfor nogensinde,
eller aldrig Fucking Tv på samme måde
Giv mig tid, ellers sidder du på fucking Lorten
Men giver det mening for dig, så glo dig
blind
men alt dét Lort giver kun mening en gang
Men en reklame kan ses hundrede vis ad
gangen
Du forlod din smukke musik
Men for hvem vandt du der
Var det en tøs der gik forbi
dig?
Eller bare en nabo.
Men hvem rykker vis brikker
og hvem holder aldrig sin kæft
Det er sjælen ved siden af
dig
Han kunne sku sit lort
Med sit sidste ryk i slangen
Satte han en masse igang
Men hvem vandt i
realiteten?
Han snød altid sig selv
Men Kæft ret og retning
ville man aldrig gå hånd i hånd med,
Politiet nogensinde eller
bare aldrig
for du kommer aldrig hjem
Men giv den gas mens andre tiér
Men en tiger bidder ikke i et bur!
Uden naboer, uden sjæle
De fik aldrig helt fast
Uden at jeg var væk
Skøre fucking patienter
Bliver aldrig til blomster
Men hvem er min blomst?
Endu en nat
Endu en dag
Med giftemåls sammentykke
Glippede en dag
Brugte en nat
Med Arbejdets sammentykke
Sov en dag
Vægen en nat
Medudvikler "Mus" udviklings samtale
Jeg har oplevet døden i en drøm
Og en af de få der har forestillet sig den i
virkeligheden
Fælles for de to er en gennemgribende ro
Bedst ud a gangen var Majken's klør 5
Down once in my life,
Down twice times
Men druk dig sea of life
Min/Mit kort
for-svandt
Din mand ligger lige og hygge - Ref(1,sex udefra)
Jeg vet inte svænsk men, - Ref2(2læger)
- thyLogh
Men hva fanden!!!
Har du set mig i spejlet
Her stener jeg (i hvert faat), til Eva
Husk Dine Blomster, de
er ræde, grønne +...+
ToMorrow will take us away,but
I will close my eyes Again
Far from home
Feel of
today
I'm dying to catch my break
Forlad mig ikke...
You saw the rythem stop
why didn't you see it run so
Fast, and so high,
En gang var
sku godt nok
Ren jammer, mens jeg aldrig mere vil tilbage!
Har jeg mon lovet for meget
Behandle mig bedst hvis,
du dog bare ville finde min lås
Men gad du dog bare at lede
Et sekund længere end jeg.
Et hvert lille digt ville aldrig handle om kun dig
Hvis mit hjerte hamrede hårdere for
´kun´ dig!
Og kun dig ville kunne bryde tavsheden
Hvis dog bare Nang holdt ud så godt
Blåt Hva'pir, Solt hva'pir
Ironi eller Sarkasme
Sort på hvidt, på papir
Jeg er selv'destruktiv
Lad mig være
giv mig min medicin
giv mig min
Movicol
+Resten kl.8:00
Hvem er jeg, kender du mig
Men hvem er det værd
Mig eller dig
Alene eller
sammen
Forevigt og evigt
Bare vig bort, eller
kom til mig
Domme'dag kom og gik
Jeg ville bare være lidt alene
bare i en times tid
du er så
langt væk
for langt væk
Lidt for kreativ, lidt for blank
Hjælp mig nu, for evigt.
Nej bare giv mig tid
også
bare dig for evigt
Lad mig leve, og være alene
Måske bare lidt endnu
Så keder jeg
mig bravt, igen, igen,igen +...+.i^2gen
Lyt dog for helvede og sov
Men hvorfor nu, jeg føler intet
Nu mærker jeg, men hvorfor
så leve
Jeg har så mange gange at fortryde
Men må gang på gang elske!
Livet vil altid fortsætte
Som tegning på tegning,
Til man har løbet hovedet mod enhver
mur
Altid vil man finde noget smukt
Men hvorfor gemme enhver fejl
Når nu livet igen er
smukt som før
Hvorfor alle disse pauser,
De giver mening men ikke altid for os
Og sådan bleavén
tegning til ord
Hvem stopper mig nu når et nyt smukt stykke musik starter
Hvem har dog overskud når
herligheden,
er belagt til hvor den brister
Der er kun et spinkelt håb på den rette!
Den fikser sit eget og alle andres
Røg fed og masser af smøgere, men det var uden dig skat! [02:36]
Det var en drøm, det blev
en drøm, men drøm var det
Ville gerne have fløjet som en fugl,men...
måtte istedet
dukke mig under en 'el-mast'.
En Godt planlagt el-mast men hvorfor.
Hvorfor mig, dig,
jeg og du tilsammen.
Men nu er det sent igen igen igen...[02:45]
Jeg er skøn med mig, dig og du. Men hvordan -
"Skal" man ellers kunne drømme en enkelt
drøm
Med dig, du og lille jeg [02:56]
Galar i munden og få smøgere "Tilbage i boxen"
Den kom som en drøm men blev aldrig til
andet. [02:59]
Men stå ej der og flagre med røven igen igen ...
Min drøm som var min egen forblev min egen!!!
Hvis jeg dog bare
Kunne møde og forlade dig på samme dag
Kunne kysset dog bare vare det
længere
Bare idag
Men hvem stopper det
Er det os eller dem
Mon ikke alt går når 'Lorten' køre i
frigir
Bare idag, for os
Budskabet gik rent igennem
Men vil ringene spredes i vandet
Får vi lov
Bare idag,
for alles skyld
Nu vælter tankerne ind over mig
Ville man elske, som privat
Ville man give et krøl mere
med tungen
Ville man dog bare det hele
Bare idag, for bare idag!
Se dine kolegaer oftere
Men du er god
Du er bare svær at nå
Måske du ser med ander
briller
Men man øver sig
Men jeg øver mig
Jeg gør jo mit bedste
Precis som du
Men er der en forskæl?
Måske bare i tid
Fra mund til mund
Som et blidt kys
Men ikke til dig
Dét tager jo tid
får jeg hvad jeg beder dig om
Ja da, det tager bare tid
Prøv at spørge mig bare en gang
Men helst ikke en gang for meget idag
Den tamme hund kommer til kort
Den bidder sig fast
Hver gang får snor stikker den
af
Dømt kreativ, for livet
Lad mine sorger komme på forskud
Lad dem pine mig,
Øve sig i alt evighed...
Igen,
igen, igen
Hvem hiver i hvem,
Og hvorfor skal jeg altid hives i !
Hvis jeg altid kan undgå
dig
Var jeg så her?
Men om aftenen leger vi tag'fat
Og giv agt eller slip
Slip min sjæl eller mit liv
Skal man se sine elskede
Skal gamle føelser blusse op
Skal man bare glemme Alt
Hvem er du, Hvem er jeg ?
Vil jeg kende dig, måske mig!
Jeg ser dig, i mig!
Nu når du ser mig, så ser jeg dig
Gidder jeg kende dig,
Alt vender sig i mig
Slår du mig, så står jeg
Men bliver du ved, så smutter jeg
Ellers må du ligge i min
position, så smutter jeg ingen vejne
Hvem vil ligge i mit bælte
er du træt, så hold kæft
Eller løft dig selv
Hvem er jeg, uden dig
Skrid
Hold ret, og kæft
Helst Alene
Men Tabt
På forhånd
Hendes bløde kys kærtegnede min krop
Hendes varme skød presset mod mit
Lå vi sammen og
nussede
Hendes åndesret blev langsomt tungt
Hendes skød langsomt varmt
Lå vi sammen smukt i
favn
Hendes krop den skælvede i takt med min
Hendes blomst i fuld flour
Lå vi sammen i
fælles ekstacie
Føelsen af velværde bredte sig
føelsen a noget særligt
Der lå vi sammen og sov!
Her hænger jeg stadig i gardinerne de første par uger, men får hurtigt mere styr på livet. Jeg er glad for at man på dette åbne afsnit, bliver behandlet som et menneske i modsætning til den lukkede afdeling B1
Jeg finder hurtigt ud af at man ikke skal spørge om tilladelse, da dette bare sætter biukratiet i gang. f.eks sagde jeg første dag "jeg smutter ned og træner". Her var der kun et kort spørgsmål til om det var aftalt. Her svarede jeg at det måtte jeg på B1, så hvorfor ikke her!
Ekstream sårbar, men stærk med fornyet håb på tilværelsen!
Lad den nøgne krop stå frem
Jeg ser den, smuk som den er
Prøver at se den fra alle
vinkler
Smuk fra alle sider
Hvis jeg bare kunne skildre bevægelse
Men mine billeder er stationære
Det er
betragteren der giver den liv
Forestillingens kraft
3 forskællige kvinder, eller bare den samme
Det er ikke bestæmt,
Muligtvis ikke engang
smuk
Det er hvad man gør det til
For mig er der kun en
For mig er det smukt
Mine tanker på papir
Vil altid være mine
Men hvad ser du,
Hvad tænker du
Jeg ved det ikke
Jeg kan kun gætte
Fokuser på en ny vinkel
Forsvinder i mig selv på teressen
Bare nyde solen, helt uden hovedpine
Nu er det mave
onde, fra livet
Som jeg ligger her og intet mener
Falder jeg hen til mine tanker
Jeg har hundrede ting
at gøre
Det hele køre rundt omkring mig
Folk spørger hvordan jeg har det
Jeg svare med en let
hovedpine
Lad mig være, lad mig ligge
Solen kommer og går, som min hovedpine
Stop nu for satan.
Giv mig medecin, og alt andet godt
Bare det virker
Sidder og vænter på dig,
Savner dig, igen
Jeg mærker din varme, på afstand
Din
kærlighed for evigt
Jeg prøver at give tilbage
Alt hvad jeg får, alt hvad jeg tager
Men jeg føler mig
mundlam
Kan ikke sætte ord på mine føelser
Mine tanker forsvinder hen,
Steder hvor der kun er bekymringer
Arbejde, pligter med
mer...
Overskygger min kærlighed
Idag har jeg mindre tid,
Men stadig den samme kærlighed
Jeg ender med at føle mig
skyldig
Da du fortjæner min tid
Men vi har alt tid i værdenen
Herfra og til vi dør
Ting forgår og dør
Men vi er
forevigt
Så går det op
Så er der balance
Håber du kan mærke min kærlighed
Håber du kan mærke
mig
Så kan vi forsvinde væk sammen
Resten af livet fra nu
Jeg ved du er der,
Du skal
vide jeg elsker dig
Lad os leve sammen
Lad det være samvær der trækker
Lad os lave og diskutere
livet
Lad det være os der gør livet sjovt
Vores veje behøves ikke at ligge parallelt
Lad dem hellere krydses forevigt
Jeg er så
glad, når du smiler
Lad os smile sammen
Jeg føler ikke jeg har nok at byde på
Alle de ting jeg gerne vil, synes
uoverskueligt
Balance i livet giver mig lyst til mere
Mere af dig, nok til os
Lad os nyde livet
Nu skal jeg måles og vejes ... igen
Min tilværelse køre rundt ... igen
Jeg er oval og skæv, i et pudslespil,
Hvor høre jeg hjemme i samfundet,
Folk er støbt som en møtrik,
Genanvendt igen og igen.
De skal bare køre rundt
Jeg er mere end bare et værktøj
Det er vi alle
Folk går med til at lade sig
styre
Både i krig og fred
I jagten på et idealt liv, lader vi os løbe
Jeg har sat mig ned for at tænke
Her er jeg
tryk, men idealen trækker
Der er forskæl på dig i samfundet
Hvis man er rig er det ok at slappe af,
Ellers er du
bare et problem
Det er svært at trække læsset, som skæv møtrik
Jeg længes efter fred, her med min
kone
Vi passer bare bedre
Tiden føles uendelig, og der er masser at lave
I takt med at man ikke kan samle sig om
noget
Bliver dagen lang. Så nu sidder jeg her mens tiden går
Min hverdag tager form og
tiden flyder ud.
Ide forladt sidder jeg og keder mig
Burde ideerne komme til mig,
Burde jeg udleve mine tanker og ideer
Mine tanker passer
ikke ind i samfundet
Imens passer samfundet på mig
Men hvorfor skal jeg først finde min plads
I et samfund hvor alle er ens.
Arbejde fra
8-16 og frem og tilbge dagen lang
Med fysiske og psykiske mén efter stress
Jeg har en masse små ting jeg kan tage mig til
Mest noget der ikke passer ind i
samfundet
Men jeg kan også lave et produkt der passer.
Et produkt der kun er til for
at opbygge en indkomst,
Men øv hvor er det kedeligt
Det er vist også lidt løgn, det er sjovt at tænke,
Og producere, specielt når det er
svært.
Jeg hungre efter ny viden.
Men lige nu er mit sind sygt, og jeg kan ikke
overskue
Når ting bliver svært. Jeg er altså løbet tør
Pasivt stirren ud af vinduet på 7 sal
En time skal dræbes, fordi jeg insistere på at være
i god tid
Jeg havde regnet med jeg kunne høre musik
Men telefonen skal være slukket
Det giver mig tid til at tænke
Men jeg er helt blank
Adligevel sniger der sig lidt om
arbejde ind
Her kan jeg kun vente, eller holde en pause
Men så var det at jeg fik lyst til at skrive
Så nu sidder jeg her, og mine tanker samler
sig
Snelandskabet breder sig ud over byen
Det er smukt.
Min kone er smuk
Jeg håber sådan, at hun også får tid til en pause
Og at hun er glad. I
mine tanker,
breder jeg mine arme ud, og giver hende et knus
Gad vide om EEG'en finder noget
Gad vide om jeg er rask
Bare fix mig
Selv om jeg er under bedring, har jeg fortsat problemer med konsentrationen. Mine tanker vandre og det gør det svært at arbejde og føre samtaler med bare en smule indhold.
Samtidigt har jeg svært med at relatere til mine føelser. Jeg har i længere tid skubbet de føelser jeg ikke kunne overskue væk. Det har fungeret for mig da der virkelig er nogle ting der er bedst glemt. Samtidigt har jeg svært ved at mærke mig selv pga. medecinen. Samlet gør det mig noget reseveret i forhold til før jeg blev syg.
Jeg kan ikke mere
Jeg må ikke mere
Jeg gidder ikke mere
Alt hvad jeg gør er forkert
Så hvorfor gøre noget mere
Men så elsker jeg hende jo
Så
jeg bliver ved
Jeg er ikke typen der giver op
Jeg prøver at rede blomsten på altanen
Jeg giver den
forhold til at vokse
Jeg håber den sætter nye rødder
Nu sidder jeg hjælpeløs og venter
Og håber det bliver bedre med tiden
planten kræver
kærlighed for at vokse
Så meget kan jeg give
Det bliver dog den smukkeste blomst
Det at jeg tager afstand til nogle ting i livet, gør at Min kone føler hun står alene med
tingene. Det skal der laves om på!
Det er vigtigt at jeg viser at jeg kan tage stilling
til vigtige dele af mit liv. Det er mit ansvar!
Jeg skal være opmærksom på hvordan Hun har det, og hvilke problemstillinger der fylder for hende
Bare det at vise hende den opmærksomhed, det at tage stilling til en af hendes problemer er en start
Hun ligger henkastet på sofaen
Hun prøver at slappe af
Jeg er opmærksom på ikke at
forstyrre hende
Jeg for lyst til at male hende
hun er smuk
Hun ligger på siden
Hun har en smuk talje
Hun er min
Jeg får lyst til at mærke
hende
Hun er dejlig
Hun har brug for at give slip og slappe af
Jeg tænker på hvad jeg kan gøre
Hendes sind
er smukt og skal passes på
Sammen kan vi slappe af
Vi har begge brug for ro
Jeg savner hendes blide berøring
Jeg savner at mærke hendes krop
Hun savner at mærke
mit sind ... måske?
Savner at mærke min opmærksomhed
Savner at ikke stå alene
Jeg gør hvad jeg kan og håber det slår til!
Jeg gør mit bedste, og jeg kan mærke jeg bliver bedre til at lytte og mærke Min kone, men det er ikke nok. Jeg ender med at være utilstrækkelig Jeg føler jeg gør det rigtige, men at det ikke er godt nok Nu har hun taget ringen af, og siger jeg skal vinde hende tilbage. Det vil jeg så prøve på! Hun føler det er hende der bære forholdet, og skal lære mig hvordan man er en god ægtemand Jeg føler at jeg bliver trukket ned Jeg har været tæt på at give op, da alt hvad jeg gør er forkert
Men jeg elsker hende
Jeg er i tvivl om hvad der skal ske og om hvordan vi kommer videre. Jeg ved at selv om hun har en god dag er hun ikke oven på, så jeg skal passe på ikke at glemme at hun stadigt har det svært. Hun har brug for opbakning og støtte. Hun har brug for at føle at hun ikke er alene.
Hvorfor ser jeg ikke tingene selv
Jeg har lagt mærke til at Min kone har mere overskud
(laver mad og kurser)
Er det pga. vores nye situation?
Sover hun bedre?
Jeg tror jeg ved hvordan Min kone har det
mht. at jeg i lang tid har haft svært ved at
forholde mig... spørg ind!
Har hun i virkeligheden mere overskud
fordi at hun ikke længere skal trække mig igennem
det at forholde sig
Men hun giver også udtryk for at
hun føler sig stresset...
Her kan jeg måske hjælpe,
jeg er vant til det
føler hun sig stadig stresset?
Jeg tror jeg er begyndt at se tingene
og så småt begyndt at forholde mig
Jeg er blevet
bedre til at mærke efter.
Det er ok hvis du er sur på mig
Jeg føler ikke du er sur på mig
Istedet er du
opgivende, og snart,
ligeglad. Det er jeg ked af men
jeg forstår det!
Hvis dette nogensinde skal blive godt
igen, bliver jeg nødt til at vise at jeg
på egen
hånd kan forholde mig og blive
ved med det!
Herunder hvad der er vigtigt at fokusere på. Der er selvfølgelig referencer på kryds og tværs. så diagrammet skal ses som en helhed.
Jeg svare nogen gange på auto, mange gange fordi jeg i realiteten ikke ved det, men også fordi jeg ikke altid orker at gå ind i en diskution. Dette gør mange gange tingene værre.
Tidligere stoppede jeg med at forholde mig, når tingene gik godt. Det var nemt at skubbe tingene væk og leve livet på auto-pilot. Men det gavnede mig ikke. Det endte med at være Min Kones ansvar, om hvorvidt jeg udviklede mig eller ej. Det gjorde vores forhold uligbyrdigt, og hjalp til at fastholde mig i at jeg ikke kom videre
Det at Min kone føler at jeg skal trækes igennem, er ikke godt for nogen af os. Jeg giver slip hvis jeg ikke kan få lov til at være i styring.
Opdel problemerne i mindre bidder. Hvordan føles det, hvornår sker det, hvorfor sker det, har det rellation til noget andet, hvordan betragter jeg emnet, hvordan kan det løses. Er det et mønster? Dyk længere ned i problemet, også efter at du føler det er løst.
Det vigtigste, er at tænke Min kone med. Holde de aftaler vi laver, og bruge det vi taler om til senere. Lær hende bedre at kende, og vis det
Mange gange når folk prøver at hjælpe mig, tager jeg det som en kritik, et slags angreb på min person, de træder i det. Denne indstilling kan jeg ikke bruge til noget. Istedet bør jeg tage hjælpen alvorligt, og ikke blive fornærmet. Specielt hvis det er dine nærmeste.
Jeg handler før jeg tænker
Jeg glemmer hvad jeg tænker...Igen Igen
En forkert føelse svulver
Jeg får ikke sagt den højt
Mangler en analyse af hvad der går galt
Det sker bare...Igen Igen
Gør jeg dit liv mindre værd?
Gør jeg dig aldrig glad mere?
Jeg prøver at give dig min skjulte glæde
Men det går galt...Igen Igen
Nu har jeg skudt forbi dig
Det ser ud som om jeg ikke kender dig
Jeg forstår hvad det er du vil have
Men jeg fejler... Igen Igen
Igen føler jeg mig alene
Igen bliver jeg i tvivl
Kan det blive et forhold igen
Kan hun elske mig igen
Måske jeg skal være alene igen
Jeg har endnu en gang vist, at jeg ikke bruger den viden, jeg har om Min Kone. Det gør at
Min kone ikke føler sig set, når jeg svare i øst og vest!
Jeg har lagt mærke til at jeg svare udfra hvad jeg selv syntes, og ikke fra Min kones
perspektiv. dette er et mønster, vi har set det før mange gange.
Jeg har bug for at det stopper, at jeg stopper, det er ikke i orden!
Tidligere har jeg haft flere midlertidige løsninger, indtil jeg bliver bedre til at
tænke hende med, uden at der skal et skenderi eller lignende til.
Hvornår sker det (læg mærke til hvordan det føles, og grib ind). Skriv ned når der er
ting der skal vendes tilbage til, det gør at jeg fastholder og gentænker problemet, også
selvom jeg føler at der er styr på det.
Vi har mange god år Endnu, Min kone og jeg, Jeg/vi føler der mangler noget i forholdet. Den hårde tid efter Anden indlæggelse tager hårdt på forholdet. Min kone har på dette tidspunkt givet "HELE" sit liv for at få mig på ret køl, og ting begynder at gå galt.
Sjovt nok starter min 3'th indlæggelse igen med en bytur.
Det er en dejlig dag på kontoret. Vi skal til øl-festival, og der er lagt op til at der skal
bundes en masse øl og mødes en masse kvinder. Min fætter
er på et dårligt sted mht. ex-kone. Jeg beslutter mig at finde ham en rebound. Det lykkedes
til dels. Han kan selvfølgelig ikke holde kæft om sin ex. En typisk newbie fejl.
Og mens de sidder og snakker, går jeg på jagt. Men gider ikke rigtig nogen kvinder. så jeg
jagter bajerne i stedet. Og jeg får vist lidt for mange. Jeg husker meget præcist hvordan
jeg sad og kede mig, imens mundtøjet gik på den ene kvinde efter den anden.
Til sidst giver enten fætter eller tøs op, og fætter råber Pik og skrider. Det efterlader tøsen at være sammen med mig resten af aftenen. Husker vi går videre mig og de to tøser. Den ene tisser i plenum på vej til det nye sted, som viser sig at være et skummelt lille sted, med en masse "banditter".
Jeg gider, eller de gider ikke rigtigt noget, så det ender med jeg bare drikker lidt flere øl. Jeg falder i snak med en af de små "gangstere" 19-23 år. Jeg stiller mig forundret over hvorfor de ikke bare vasker deres penge hvide med det samme. I stedet for at de skulle bruge så mange kontanter hele tiden. Han ser lidt dumt på mig og udbryder "Hva Hvordan". Jeg siger følgende:
Du laver en skal af en mobil-app og hver gang du sælger et gram hash, lader du kunden købe noget i din App for det samme beløb 40kr.
Jeg fortæller hvordan jeg ville kunne lave det på et par dage. Der går i midlertidigt ikke særligt længe før hans storebror dukker op. Ikke en buldåser men en der har knækket mange fingre i sin ungdom. og nu lader hans undersåtter arbejde for ham. Han begynder at spørge ind til hvordan man gør, og jeg fortæller ivrigt om hvordan det teknisk skal laves. Han begynder at skælde mig ud og kalde mig en løgner. Jeg fatter at han begynder at mene det alvorligt, så jeg pakker sammen og skynder mig væk. Jeg skal dog have min jakke først, og da det er blevet morgen skal jeg have fat i kro-mutter for at få den. Her bliver jeg en smugle paranoid, og jeg tager en Taxi sammen med tøsen på vej hjem til mig. Jeg husker at jeg lige prøver at spørge hende om hun vil med ind. Men ender med at gå ind alene. Her er jeg stadig lidt nervøs og jeg ringer til fætter, vi bliver enige om at det nok er en god ide at lige tage forbi Digevej, for måske lige få noget beroligende.
Herfra går turen i taxi til Digevej akutmodtagelse!
Efter Taxi turen ender jeg på Digevej 110, akut modtagelse, hvor jeg i virkeligheden har det
meget godt.
Har været længe oppe, drukket et tons øl, og har bare lyst til at blive talt lidt ned af en
kyndig sjæl. Jeg husker soleklart modtagelsen. Den mindede mig om indlæggelsen 8 år
tidligere. Jeg var lige pludselig bange for hvad der skulle ske med mig.
Jeg blev efterladt for mig selv et stykke tid hvor jeg var alene med mine tanker, som groede
og groede. Endelig skete der noget, efter min 3th kop kaffe.
Herfra kan jeg ikke huske så meget, andet end at være bange for at dette møde skulle udmønte
sig i en indlæggelse.
Jeg for sidenhen fortalt at jeg ikke fik min aften medicin, da de ikke ved om jeg har taget
den selv før.
Dagen efter er jeg sprit syg.
Når jeg ser på situationen i dag, er jeg taknemmelig for at jeg røg ind bag lukkede døre.
Det har hjulpet mig tilbage til livet. Denne gang vil jeg ud af systemet på min måde. Denne
gang er det mig der bestemmer!
Som situationen er nu stoler jeg på alle mennesker omkring mig. Det gør mig rolig. Men jeg
skal også kunne håndtere nye indtryk, uden at falde baglæns på livets motorvej. Jeg tager
den nogen gange i overhalingsbanen. Men holder mig også
bag de store mejetærskere.
Jeg ved uanset hvor i livet man er, er der en risiko for at blive syg igen. Også fordi der
er en hårdfin grænse imellem liv og død, glæde og sorg, morgen og aften.
Kan ingen ting huske. Men er siden stødt på nogle indlagte der også var på B1, som sagde at
jeg løb rundt nøgen. Jeg har svinget sjoveren foran "Buret" flere gange. Det var en
sygeplejerske der kendte mig fra 8 år
siden, som heldigvis kendte mig, og derved sørgede for at jeg ikke kom i bælte.
Min far fortæller hvordan han prøver at holde om mig. Men jeg bliver ved med at sparke døre
ned. Også min ex-kone var der for mig i starten. Jeg husker fortsat intet!
Jeg møder mange skønne kvinder. nogen skiller sig ud. en som ven og en anden som jeg falder for. Vi snakker godt og jeg skriver hende nogle digte. Vi chatter på messenger og jeg syntes det begynder at blive seriøst. Hun fylder hele min verden. Vi udveksler musik og tanker, også efter jeg kommer på B1 igen. På B1 bliver der gravet ned i min fortid, Jeg husker hvorfor jeg elsker min kone! Jeg indser at digtene jeg lavede på A2 og B1 var ment til dem begge (men mest til mig selv). Der var følelser for dem begge.
Jeg møder også mange dejlige mennesker, ud over kvinderne. Jeg er jo social så jeg snakker med de fleste. Jeg mødte en der havde en vild historie fra Zoologisk have. Han havde været på stoffer og var taget i Zoo. da han kom forbi løverne tænkte han at kravle ind til dem. Men så tænkte han på isbjørnene og tænkte at det var en større bedrift. Han kravlede over hegnet til dem og lod sig fire ned. Den ene isbjørn tog hans hoved i munden, den nappede ham kun heldigvis. Efterfølgende trampede den på hans brystkasse. Alle kunne kun se til, indtil en dyrepasser fik skudt en pil i dyret. Der skete ham ikke noget alvorligt.
En dag så vi "Primal fear". Jeg havde sat projektoren op så vi kunne se NetFlix. Da filmen var 15 min. inde gættede vi slutningen. Det kørte hurtigt, for hurtigt. Jeg endte med at møde ham igennem hegnet mellem C3 og C1. Han var åbenbart også for hurtig til A2. Han sagde at han aldrig havde stoppet med at tænke på hvad jeg sagde. "Gør hvad du har lyst til, forfølg din drøm"
Jeg fik en dårlig blodprøve, der resulterede i at jeg ikke kunne tage min Zyprexa. Dagen efter var jeg sprit psykotisk, og videre til B1 igen.
Jeg elsker igen intet har ændret sig fra A2 til B1 mht. at være forelsket
Jeg sidder og chiller på b1 og hun dukker op på den anden side af hegnet, vi mødes igen. Alt er lidt hæg tisk da det hele sker meget hurtigt. Jeg tænker at jeg på det her tidspunkt ikke er andet end et bekendtskab for hende. Men i mit hoved bliver det meget stort.
Jeg fatter at jeg elsker min kone lige så meget. Jeg har svært ved at bestemme mig for hvilken vej jeg vil gå, men vælger som udgangspunkt at forfølge min ex-kone da vi har 13 års historik og deler vores datter.
Jeg troede A2 Følte jeg kørte for hurtigt til en åben afdeling, men det viste sig at det var fordi jeg havde fået fjernet min Zyprexa (olanzapine) Men jeg husker ikke helt hvad der skete fra A2 til B1.
Min hukommelse er hullet som en si. men omkring den 4. august bidder jeg mærke i datoen, for det er tidspunktet hvor min hukommelse bliver markant bedre. Det går langsomt fremad.
Jeg lære patienterne at kende med tiden. Dem som er der længere end 1½ uge. Vi hygger os stort. og i den tid jeg er der ryger der 5 fodbolde over hegnet. en over hegnet og ud over taget på A2. Jeg flækkede neglen på højre storetå. Jeg valgte at tage pis på personalet. Jeg gik hen til den første og bedste, og sagde at jeg blødte, men det var ikke under en barbering. Hun forstod mig slet ikke, som planlagt. Jeg gik forbi hende og fandt et plastik fad, ment til bananer, fyldte den med vand og tog den med hen til fjernsynet, hvor jeg puttede højre fod i. Næste gang personalet gik forbi sagde jeg at det stadig blødte. Endelig skete der noget. Jeg endte med at få et fint plaster på. Lidt sjov skal man have lyst til at have, når man nu keder sig så bravt.
Reglerne er ret løse og Jeg ryger smøgger i to uger på mit værelse før jeg vælger at stoppe. omkring slut august -> start september stopper jeg smøgerne med en kold tyrker. selv hash bliver der røget en gang i mellem (altså ikke af mig). Har kun set det en enkelt gang, men tænker det var dagligdag for nogen.
Nogen mennesker glemmer man aldrig. Hverken de gode eller onde. i forløbet har jeg de to dejligste kvinder som mine primære kontaktpersoner, jeg bruger dem som psykolog fordi den rigtige psykolog altid har travlt. Den ene er elev og den anden er bare god for mig. Her starter mit had til systemet. Et par enkelte plejere, der ødelægger det for resten. Jeg hader dem stadig den dag i dag. og der kommer til at stå lidt harme herunder for det er ikke noget man bare lige glemmer!
Jeg vurdere afdelingerne ud fra hvor mange gange man er blevet tilbudt Temesta (benzodisapiner). På B1 Anden gang var jeg oppe på 12 gange, hvor den ene ad gangene var imens min fætter og jeg sad og hyggesnakkede, vi måtte trække os tilbage til mit værelse. Den næste afdeling (C3) er på dags dato kun oppe på En. Jeg har altid bare takket nej.
Don't drink and drive, smoke and fly.
Fresh!
OutCast
Maga!
Katja er smuk,
og til sidst:
Smoke the ex dead husbands, join the club. MAGA!
Hvad folk ikke skriver på vægen.
I denne tid tænker jeg på mange forskellige kvinder, grundet psykosen. A2/Ex og B2 samlet 3 kvinder. Hende fra B2 så jeg kun gennemt vinduet. Men det var stadigt skønt. Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Jeg ender med at give min ex en chance. Jeg er stadig i tvivl om dette er den rigtige beslutning.
Du siger til mig, at jeg har glemt alt.
Ja !!!
Hvor Hvornår og hvorfor
Nu sider jeg og husker.
Jeg kan stadig ikke?
måske !!!
Jeg prøver, jeg øver
Jeg kan snart ikke mere.
tiden flyder ud, jeg husker igen.
Lige nu er der ting jeg glemmer
Ja !!!
Men håber stadig, elsker stadig
Lidt for meget lort fylder mit hoved.
og jeg begynder at glemme igen.
For at give et eksempel på idioti, skal jeg ikke tænke langt tilbage. Jeg tænker på da jeg var i gang med at lære ’Reglerne’ på C3 altså nr. 4 afdeling i dette forløb. For nu har jeg været på B1 -> A2 -> B1 og videre til C3. Det sjove var at jeg i virkeligheden havde det bedre På B1, altså 3’th afdeling. På B1, var der ingen regler. Vi kunne ryge, ja også hash. På vores værelser, hvis vi havde lyst. Men kun fordi man ikke kunne lisitere så syge mennesker. Der var altid hyggelige og intelligente patienter i nærheden. ”Næsten” alt personel var ligeså. Det var altid nemt at passe ind. Jeg er bare så træt af at blive rykket Rundt på, over, under og til siden. Så kommer man til C3, som har flere regler, end gud havde i paradis! Men det kommer altid an på hvem det er man snakker med. For nogen er ligeglade, imens andre er regel-ryttere, og hver afdeling har deres styrker og svagheder. Hvis man er ligeglad er man altid glad eller aldrig glad. Jeg er sku begge to, HerFra! Nu prøver jeg for 4’th gang at indordne mig. Mon ikke det bliver lige så sjovt som sidst på (B1).
Meds op,
Meds ned,
her på hovedet,
her med hovedet nedad,
jeg er da bare træt.
Er lige ankommet jeg fatter ikke hvad der sker omkring mig. Jeg laver et dokument til at hjælpe mig med at håndtere Lægen og mig selv. Læs HER !!
Læge (skal have hans fulde navn snarest! glemmer det nok!) Jeg ender med at afvise de 150 mg. Lithium. til aftenen ca. 22:00.
Der er mening med GalSkaben ... for det meste! Inden Jeg uddyber det mere skal i lige se hvad vi er i gang med at planlægge. Altså Mig og min søster. Jeg er på det nuværende tidspunkt ikke sikker på at aftalen med lægen overhovedet bliver til noget. Men jeg er forberedt . Fustrationen tager jeg dag for dag. så leder tankerne mig over på Aftalen med min psykolog "Olga" ... etc
Ja skriver dette kun halvejs ind i "dags dato" Jeg har haft en tand travlt idag. men dagen har allerede budt på en ny lægesamtale. Men ikke med lægen, som jeg her finder, at lægen er overlæge, og det er åbenbart ham jeg skal snakke med for at få mit ønske om medicin ændring opfyldt.
Så kom jeg endelig hjem i går !!
Jeg skal have styr på at jeg skal have i hvert fald 2 primære kontaktpersoner !!!! men det
bliver selvfølgelig efter
Jeg er i gang med at sørge for at jeg har de samme privilegier som jeg havde på B1/A2/B1 !!!
Så endte min kusine og hendes mand at dukke op. Tak for de dejlige Mandler med Havsalt. Vi
prøvede
på at få lidt
udgang med følge (af lægen bestemt som ½ time med personel følge)
Den gik ikke, så imens de fandt ud af det, tog vi os et spil bordfodbold (link til
bordfodbold). I må gætte jer til hvem der vandt!
Herefter tog vi os et spil skak, vi chillede, imens min kusine og Jeg lyttede til musik
og tog billeder. Men i teorien skulle der
KUN have været "Et Besøg AF EN PERSON" OMG. det er skønt at være tosset... Eller definer
lige tosset ;D.
Her nogle dejlige billeder fra dagen. Er de ikke bare Dejlige!!
Mødte endnu en læge, Så har vi to læger der hedder det samme. Jeg fik den ene til at
kontakte den anden .
Nu burde der så være styr på Lægen, Jeg tænker at jeg kan huske hvem der er den ene og
den anden ;D
Så blev der lidt mere postyr, "lidt blank kontaktperson" fordi han ikke kender mig. Men går
og stikker lidt
til dem så jeg måske kan
komme ud at træne før "fætter" kommer kl. 16:00+ Ellers prøver vi igen med aftenholdet.
Som vi også lige kan høre
om fætter og Jeg kan trisse ud for at få lidt aftensmad.
IGEN ser vi hvad der sker !!!
Vi fejler alle sammen noget,
Men det er dét samme,
Prøv at lade os stå alene,
Lad os ordne problemerne i fællesskab,
Jeg er i tvivl om
I nogen sinde gør en forskel,
Alene eller sammen.
Men jó, så er nogen bedre end andre
Denne gang bliver det uden bælte.
Hvor Lang Tid,
Hvor Mange Timer,
Hvor Stor en del af mit Liv,
Skal Jeg være i tvivl.
Skal Jeg være Alene.
Eller Sammen.
Men stadig isoleret.
Jeg prøver grænserne af,
Ligesom et barn.
Men gør vi ikke alle det.
Er jeg overhovedet syge?
Ja jeg har meget at lære,
Men hvem har ikke det.
Men hvor Lang Tid,
Hvor Mange Timer,
Hvor Stor en del af mit Liv,
Har jeg overhovedet været i bedring,
Har jeg overhovedet været RASK.
FUCK piller jeg ikke har brug for,
FUCK Temesta og Benzo,
Lad mig få hvad jeg beder om,
Og Hvis jeg endelig skal,
KAN JEG da godt ligge spændt,
om natten,
i bælte!!!
Men kun et par måneder,
MERE
MERE
MERE
Bare giv mig 2 timers mere frihed,
så kan jeg blive her i 4 -> 5 År.
Men det Bliver
sateme ikke på min
Regning !!!!
Men jeg får det bedre og bedre,
dag for dag.
Og jeg regner med at jeg skal være her
et par måneder endnu, så hvad er en enkelt dag
i bælte.
en enkelt dag af mit LIV!
Da Jeg startede på afsnit C3, var mit første spørgsmål om jeg kunne hænge en hylde op. Nå men noget godt kom der også ud af postyret (KreaFunk Care aWake AlarmKlokke) hvilket var dejligt og en youtube konti. Jeg fyre nok Spotify Snart. Det er sku alt for dyrt. Ellers var der En regnbue er H,R,G,Gr,B,H (se note) ! Patient og Værelse 64 !
Ja Så sidder jeg igen alene på mit værelse. Har lige fået min morgenkaffe. Jeg har allerede hilst på personalet. I går holdt jeg fra kl. 15:30 til kl. 22:00 dvs. Mange Timer.
I dag har jeg planer igen, lige fra morgenstunden. Jeg skal have taget en Urin prøve. Jeg har fået at vide at det er reglerne, og at de skal overholdes.
Jeg har været stabil på MIN Medecin (leponex 650mg + 600mg Litium) i ca. 3 måneder. Nu er det på tide at lave en enkelt ændring. Jeg tager alt min Medicin til natten. Så må vi se hvordan jeg har det. Det bliver sku spendende hvor meget jeg savler, men jeg bruger et håndklæde bare for en sikkerheds skyld!
Og Ja ... Jeg skal sku direkte ud. Jeg nægter, at Gentage mig selv, jeg nægter at skifte afdeling. Jeg skal ud til Fact. DETTE SKAL JEG HAVE PÅ SKRIFT. eller hvad
Min plan er at blive så velformuleret at alle kan stikke den skrot op !!
Græsset er grønnere på den anden side! Værelse 64 er stadigt mit. 150 mg. Leponex flyttes til natten. (Prøver lige en dag for at se om det går godt).
et kvarter efter at jeg skulle have haft mine 150 mg. leponex. Jeg er gået i Selv-Isolation igen indtil min kontaktperson har snakket med en Læge.
Nu har jeg fået min advokat til at skrive til En læge der ikke er tilknyttet afsnittet. Der er orden på tingene Igen !!
Pt. Åbner sig op for første gang på 1½ uge. Hun bryder ud i gråd. Hun Ryger pga. noget med hendes Far, jeg spurgte ikke ind til mere. Hun er snart klar til at gå til egen psykolog. Jeg har indvilliget i at forsyne hende med cigaretter hvis hun er helt på røven, men dette kan kontakt person også hjælpe hende med. Hun siger hun har en sweater til mig, da jeg allerede har fortalt om hvordan jeg fryser en smugle om aftenen når vi hygger os sammen. og selvfølgelig bruger jeg lidt penge på en smøg i ny og næ, til hende. Men jeg giver hende højst 2 smøgger om dagen. Jeg har pt. købt en masse smøgger før til andre, og jeg har penge til at være god ;D
Så måtte jeg sku ikke have Fjernsynet mere heller ej. Jeg henter det da bare hvis jeg har brug for det igen! specielt hvis vi alle sammen vil se fjernsyn i aften, så ser vi hvor mange gange de andre pt. ønsker at bruge det.
Er Det Kun Mig, Eller hvem, Hvornår, Hvad, Det er Tilfældigt, Nu ser vi, Hvornår løber jeg tør, for tanker, Aldrig forhåbentlig, ellers løber jeg for langt.
Jeg kan se direkte ind i din sjæl
Det giver kun mening for mig
Hvis du bare vil åbne
bare med Lidt
lidt mere info
Fortæl mig hvordan du har det
Hvor mange børn har du
hvad er du uddannet
har du en elsker
eller bare en ægtefælle
Min telefon den summer
Hedebølgen er forbi
Krigen og kærligheden forbi
ALT er forbi
eller hvad?
Solen står op igen, igen,
og jeg snakker videre,
må jeg overhovedet snakke,
eller er der regler for det også.
Får jeg det nogensinde livet igen
eller giver jeg op inden
Jeg giver aldrig helt op
jeg dør ikke af at leve
men jeg er tilfældig
i alt jeg laver
i alt hvor jeg lever
ingen forstår Mig
alt bliver misforstået
et skridt frem
men alle tilbage
igen, igen, igen
igen, igen
igen
aldrig
aldrig, aldrig
aldrig, aldrig, aldrig
Jeg vil ikke miste mig selv igen
jeg vil leve igen,
hvorfor skal jeg gå i stå igen,
aldrig mere i bælte,
aldrig mere tavs,
aldrig mere.
måske, igen, igen
måske, igen
måske
måske
måske, aldrig
måske, aldrig, aldrig
Nu bøjer sivene sig i vinden
nu kommer rotterne op af kloakkerne
Nu ryger bolden i buret over hegnet
nu siger jeg snart farvel
Nu kan jeg ikke kæmpe jeres sag
Jo jeg vil
jo jeg kan
Jeg hjælper hvor jeg kan.
Altid!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Love does not end,
Love is incomplete,
Love is responsibility,
Love is Insanity,
Love is beautiful.
♭ ♮ ♯
Hate is the same,
Hate will presist,
Hate is a emotion
Isolation is Wrong,
Isolation is a freedom,
compared to the alternative!
Penge er nødvendige
Penge er en del af livet
Penge kan man få for meget af
Money Money Money,
P2 om misforstået politikker,
Blev kaldt jesus,
lå på gulvet som jesus,
Ingen kender mig,
Men kender altid, de smukkeste af pigerne først.
Jeg Bestemmer hvilke pige jeg vil have,
hvorfor ikke en cykel med automat gear
Så taber jeg i skak, så taber jeg i livet,
Jeg er åben jeg er ærlig jeg er åben, jeg vil videre.
Jeg holder på min ret,
Men mangler min frihed,
Der er så megen Information,
Jeg vil gerne det hele.
Jeg er lige begyndt på et nyt kapitel
Men focus skal være at blive god til en ting ad gangen,
Men hvorfor KUN en Ting!
Ja det giver mening,
alle ved mere end mig!!!!
Jeg Blander mig for meget,
måske 4 meget.
Imens giver mennesker omkring mig en pause,
en pause fra de svære ting i livet.
Det er svært ad helvede til at skulle fokusere, kun på en ting.
Men jeg slapper altid af med mit arbejde.
Min kedsomhed er blevet til Travlhed!
Føler mig ikke længere tvunget til at være egoistisk!
Er Jeg sindssyg ???
er jeg overhovedet speciel,
Jeg ved det ikke.
Alt hvad i efterspørger er godt,
Systemet fungere,
Vi passer bare alle sammen så godt på
hinanden
Jeg bliver stadig i tvivl om jeg må eller ej ?
Jeg stresser ned, jeg køre op
Jeg slapper af, jeg giver den gas,
ALT i mit tempo, ALT for lidt Liv,
ALT for meget tempo... Liv.
Perfect, lige nu ... eller i morgen
Alene igen, for altid?
Alle omkring mig, skriger på hjælp.
Jeg gider dem ikke længere,
KUN til dem jeg holder af.
Hjælp til focus, hjælp til livet.
I er "dygtige", jeg er taknemmelig.
Så tænker jeg tilbage, på hvad der gik galt.
Jeg husker mere og mere.
Nu sidder jeg igen, sammen, ... med min computer.
Jeg prøver en ting ad gangen, mindst en time.
Og det virker.
men det gjorde det også, i går.
OGSÅ ved første og anden indlæggelse!
Jeg har alt hvad jeg har brug for ...
Jeg vil bare:
i svømmehallen eller i netto!
Jeg vil have værelse 64!
Ellers må i lukke mig ud, men helst direkte.
Gud hvor er jeg glad for at jeg, blev indlagt.
Jeg føler stadig at jeg mister mig selv.
Jeg blander mig for meget.
Jeg SKAL stoppe indtil jeg er fri.
Jeg blander mig som jeg har lyst,
er det forkert?
Måske
Måske, nu ...
Måske ALDRIG
Nu vinder jeg i spil,
UDEN at spille med.
Livet er et spil
En Udfordring.
Spillet skal spilles,
Ellers er der ingen vindere.
Hvem holder ud, hvem giver op
TROR jeg igen på gud ??????
Nu er jeg færdig med at være flink. Jeg har lige fået at vide, at hvis jeg ikke vil have DET tredje præparat "Abilify 10mg." Oven i min nuværende dosis, så bliver den tvunget i mig på fredag 10-07-2022, (på min datters fødselsdag). Jeg er træt og ked af at jeg stadig er tvangsindlagt. Jeg får hele tiden nye tiltag, og bliver konstant misforstået.
Der står i Lægens Notat d.27 sep. følgende:
Sidst samtalen kommer pt. ind på et par paranoide forestillinger, der handler om hvorfor mange flymaskiner i øjeblikket flyver ind over hospitalet. Pt. angiver at det er fordi krigen i Ukraine er slut, og SAS nu har fundet ud af, at de kan flyve til Rusland efter olie. Kommer også kort ind på hvordan google samler data på ham - dette ligeledes på paranoid vis.
Sådan som jeg prøvede at forklare mig, var i DATID, at jeg syntes det var underligt med alle de fly. Men nu vidste at det var en defekt "Bane" i Kastrup lufthavn. Samtidigt havde jeg lige renset min telefon for 2,5 GB data på min telefon Og slettet adskillige Apps, som ikke burde være på min telefon. Og jeg ytrede at jeg var glad for google, da jeg nok skulle bruge deres tjenester alligevel !!
At OverLægen på C3 , kan tage så grusomt galt, imens Overlægen på B1 var så megen bedre forstår jeg stadigt ikke!!
samtidigt har jeg snakket sammen med min søster som rent faktisk er den bedste læge jeg kender. Vi fandt følgende data ...REF! ... Her kunne man læse at Hvis man kombinere Leponex (clozapine) og Litium, skal man være opmærksom på efterfølgende effekt. Og finde ud af om patienten rent faktisk klare sig bedre dag for dag.
Nu sidder jeg igen og chiller foran computeren (jeg er jo meget ... men bland andet programmør). Jeg har fået en Nazi undskyldning af et menneske, som kontaktperson. Som personer jeg også har mødt før Som jeg sidder her og skriver, blev vi stille og roligt en mindre indlagt. Nu er vi 5 tilbage. Det kunne være skønt og se om jeg endte med at blive den sidste. Helt ALENE mand sidst på afdelingen.
Gad vide hvor længe de vælger at have mig. Jeg ved jeg stadig har tid tilbage her på C3. Og hvis jeg føler mig klar igen til at tage på Åbent, må jeg gøre det igen. Det eneste jeg har sagt, som jeg håber på at sker, er at jeg kommer direkte ud. Til tider får jeg lyst til at tage tilbage på B1 og A2, men jeg ved jo også at der er rigtigt mange dygtige mennesker omkring mig.
Sidst jeg fik noget med tvang, var det ganske enkelt. Jeg modsatte det mig så meget som muligt. Jeg kiggede fra person til person. Først alle de mennesker man stolede på, siden hen på den "over læge", der administrerede tvangen. Bare nok til at han ved, at han selv har taget fejl!
Så er der rent faktisk rigtigt mange dygtige mennesker omkring mig. Og som indlagt, bliver jeg nødt til at være det bedre "Menneske". Det eneste jeg ønsker mig lige nu er at få en bedre læge, ja hvem som helst bare det bliver en med tilknytning hos Fact eller en anden læge jeg stoler på! Har i hvert fald skrevet deres navne ned
Og ja jeg skrev digtet ovenfor til min overlæge. Jeg prøvede igen, igen, igen at snakke med manden. Prøvede at sige til ham at hans plan med at sætte mig 50 mg. Leponex nok var ok, men at jeg helst ikke ville. Jeg nåede til linje 5½, og så skulle jeg tvinges til Abilify. Hvor dum er det lovligt at være. Håber han han har nogle gode personer omkring sig, hvis det bliver hans tur til at være indlagt! Håber i hvert fald på at det er min søster der bliver HANS Over læge !! Når jeg taler med ham har jeg altid 5 forskællige planer, i tilfældet at en af dem virker. Og jeg giver ham altid to udveje til at imødekomme hinanden.
Nu går ALT videre til Freddy (min kontakt til PKN - Patient Klage Nævnet), og så står jeg ikke kun fast for mig selv, men for alle dem der har talt dårligt om denne overlæge. VI håber alle sammen på et bedre system og nogle kompetente Læger. Og ja dem er der massere af !!
Lige nu snakker jeg med MIN familie, men kun som Mennesker, som de alle sammen er.
Godt at vide at PKN også kun har et par uger før der sker mere i denne sag. For det er den tid jeg skal have disse ekstra goder, før der kan administreres mere MEDECIN!!!! Og lige nu er jeg glad hvis jeg er overvåget! Jeg har følt mig overvåget fra dag et. Og min løsning var at sikre min computer. nu kigger jeg på den opsætning jeg startede med at lave. Og den holder også vand!!!!
Hvis i bare gad at lave systemet om, og starte fra bunden, så er jeg sikker på At Prevas.se kan bære opgaven. Vi er dygtige, og jeg står for grundstrukturen. Jeg ved at det er en større opgave men tænker ikke at den tager mere end et par år max. Men det er hele koden der skal skrives om. Man laver ikke et ordentligt korthus uden at have styr på fundamentet. Nu ligger landet sådan at det er det jeg laver til daglig. Men når jeg prøver at forklare mig, bliver jeg ofte afkortet som Syg/Debil/skizofren mv. NOGLE folk ved bare bedre, end ALLE os andre. Få dem nu ud ad vagten. Start med at bygge en grund ansæt 10 rigtigt dygtige folk, og ja også i ledelsen. Og de skal kunne mere end bara at maksimere profit mm. Efterfølgende ansætter disse personer de næste osv. og finder man ud af at de så ikke dur til det så FYR dem ffs. I alt den tid jeg har været i systemet har der altid været en delmængde af personalet der ødelægger det for resten. Så er der noget der hedder kvote normeringer mm. men vi klare os fint med lidt mindre, det lover jeg jer !!!
Mit problem er pt. At jeg kun kan læse ting på "Min sundhed" som er tre dage gammelt. Derfor glæder jeg mig til at se Freddy (kontakt til PKN) i morgen. hvor han kan indhente de nyeste dokumenter. Der kommer mere og mere harme ud af mig i dag. Så meget at det nok ikke gavner min sag. Men det går jeg ud fra at Freddy ordner i morgen.
Min søster Skriver:
Jeg synes dit hovedargument må være at du har takket ja til ekstra leponex . De bør vægte det som tidligere har virket . Et andet argument er længden på dine tidligere indlæggelser svarer til nuværende.
Problemet er at jeg skal bruge min Litium, det virker perfekt !!!! Men jeg er her stadig under TVANG ??????????
"Vi tager 14 dage mere" They take away your angels, but they take away my "Daemons/Dreams" to. Don't take any of mine !! Og med disse ord lytter jeg igen til noget der giver mening. Altså "Wake up Dead MAN" her af Spotify stadigt et godt valg til streaming af musik.
Fuck, Livet, Fuck Google
Nu lære jeg dig lidt af livet,
Jeg lære dig op, gør dig klar.
Jeg skal huske at lukke dig ud,
Hvad skal jeg stille op.
Noget med:
Ærlighed, Ære
ærlighed, ære
ære, ærlighed
Ære, Ærlighed
Fire Rages, fire stops
2day and 2morrow
And the morning after,
and after
I slowly feel life
again, with gain every day
i feel alive,
do i give up, give in?
i give, I keep giving
Again and Again !!!
Overlægen havde fortalt mig at jeg ville få tvunget Abilify i mig hvis jeg ikke makkede ret. Jeg forstod heldigvis at jeg havde 4 dage tilbage indtil jeg skulle have et skud i røven. Det gjorde mig utryg, og det gjorde at jeg snakkede hurtigere end normalt. Heldigvis skulle det vise sig at denne deadline blev udskudt
Jeg fik også fat i navnet på vores afdelings sygeplejerske, og spurgte hende kort ang. medicinen.
Inhabil, debil
Jeg glæder mig til mit stik,
men er stadig fustreret,
Jeg sætter mig ind i ting,
hvis jeg gider,
Jeg gider ikke altid,
hundehoveder, hængerøve
Det er for galt
Hvad sker der for samfundet
Jeg gør det på min måde
en ting d gangen
måske en gang for meget
Roden på træet gror
Kronen bliver langsomt større
Bladene foldes ud.
Så har vi to nye patienter, og to patienter ude... Så vi er seks igen. Nogen gange får jeg tanken: "kan det ende med at jeg er helt ALENE ?" Det tænker jeg ikke at psykiatrien har råd til. Imens læser jeg om hvordan patienter bliver udskrevet for tideligt. Det tror jeg på, men ikke i alle tilfælde. Lige nu har jeg brug for systemet. også selv om at jeg er blevet sur på overlægen.
Nu er min PKN klagesag startet, her skal der vurderes, om hvorvidt lægen har ret til at give mig ekstra medicin. Jeg havde en lidt forhastet samtale med Freddy. Nu er Freddy i gang. Men jeg ville gerne have en direkte kontakt, til hvor han klager, så jeg også kan påvirke resultatet. Dvs. alle de rigtige kontakter på E-mail. Jeg håber dette er muligt. Hvor er det vi klager? ... Kan vi nå at kigge på papirerne fra første anden og tredje indlæggelse i gennem?
Jeg skal først nu i gang med at læse dem igennem. Helst så grundigt som muligt. For ja jeg husker det meste, og snart husker jeg alt Igen!!
Det vigtigste er næsten at få E-mail på Freddy, så han kan hjælpe mig med de ting jeg ikke selv forstår. Jeg skal bruge hans hjælp. Og så håber jeg på at blive sat ind tingene der er under udvikling i sagen ang. mig.
Hvor mange mennesker kan vi samle
Jeg er blevet kold og modbydelig
Jeg er nu helt ligeglad med næsten alle
De smutter alligevel alle sammen
Før mig, Efter Mig.
Jeg har lidt endnu, mere af livet
mere af mig.
Men kun hvis folk vil have mig.
Jeg bliver her lidt endnu
hvis folk gider mig
så gider jeg måske dem
Nu prøver jeg igen, helt fra bunden
med personalet, med alle
Jeg dør og dør herinde
Jeg mærker min krop
Jeg ved igen hvem jeg er.
Jeg er stadig et lille barnebarn
eller en skal af en voksen
Jeg er som jeg er. Ligesom alle andre
bare et andet sted i mit liv
Jeg er stadig bange for at miste ...
Mit Liv
Min kone
Vores Liv
Min !
Tænker Rationelt
Altid distraheret
Nogen gange
Det er så sørgeligt at se folk der,
ikke rykker sig
ikke elsker
men jeg elsker
men jeg rykker mig.
ikke navngivet (digt)
Solen har ansigt
Hvorfor skal vi være alene
Kærligheden sejre
|
kommer tilbage hvert 8´th år
Beskytter sig i sin skal.
gør intet nyt.
Tager en ting ad gangen
Svømmer hele dagen,
Dens unger bliver ædt
af mågerne
Den kan ikke blive
Den Vil ikke blive
Den må ikke blive
Hos sine æg, sine elskede
Historien om haren og skildpadden
Skildpadden den klogeste
haren den hurtigste
Jeg er skildpadde og hare mm.
Tilbage ved vante omgivelser
Igen, Igen
Nogen Læger, nogen ... Alle, Næsten alle
Jeg giver op
FRYGT burre mig inde !
Min Overlæge Morten har tidligere forslået, en øgning i Leponexen, sammen med min litium, og
det føler jeg er fint.
Det står mig uvist, hvorfor han vil vælge et tredje præparat NU.
Jeg har haft leponex i mange år og været stabil, bortset fra da dosisen blev justeret i
samarbejde med psykiater.
Jeg føler mig 70% rask og mangler kun de sidste 30%
Nu passer jeg på
passer på mig selv.
igen, igen
Næsten alle passer på mig,
alle sammen på deres måde.
'de' gør hvad de kan.
Men Jeg er min egen hære,
min egen fjende
Men så alligevel ikke.
Hvornår står jeg op
Hvornår går jeg i stå
hvornår vil jeg op
Måske i morgen
eller i dag.
forhåbentligt.
Gad vide hvad der sker
Gad vide om jeg får lov til at leve,
Gad vide om jeg allerede lever.
Nu tæller jeg minutterne
til den nye dags udfordringer
til den gamle dags ophør.
det siger SPLAT! på en pande ødelagt men spist uden hoved uden Liv Men var det overhovedet, I Live hjerte Når man er i live til en omelet. Vi hygger os ... med andres Død! Men vi giver ikke igen Selv hønen bliver spist. så æder vi LORT. |
Så ender det med AT vi ikke kan gå vi er overvægtige dumme imbecile ... osv. hinanden, sig selv Der er ingen andre der gør det! Gider vi have et ansigt. Gider vi have et LIV? vi kan ikke flyve men har man brug for vinger i fangeskab. normalt slagtet som BARN spist samme ugen En skal af et Liv et knækket æg Før eller siden skal vi, Leve, vi skal dø! Hvorfor ikke Altid ! |
hvis bare man elsker, ellers koldt så måske får man lov er der intet men måske i morgen og munden går løs Kan man lade lortet sejle overtager den anden jeg bliver ved er der overhovedet ... et røvhul? |
varm dejlig skøn og tryk Jeg siger nej tak ... Jeg Har Jeg elsker Jeg savner jeg lever og jeg sætter mig ned bliver bare sidende så går det væk et overstået kapitel nu er det væk SKØNT !!! |
Hele livet vi sover keder os Alt hvad der ikke er vigtigt Lullet i søvn igen, igen ... dag for dag time for time minut for minut ALENE for os selv i detaljerne i reglerne i ræbet Eller skizofren måske paranoid eller mere. Kunsten, musikken, kærligheden Livet! Dig og mig, os og VI. Mens livet passere med vilje, for at få ro. Hvad er det, der giver ro jeg ER rolig! |
resten af verdenen slås Mens krig raser, med familie og fremmede Så er jeg altid glad eller aldrig glad JEG er begge dele. Være ligeglad med livet ligeglad med hinanden jeg giver stadigt Alt, Af mit hjerte, Af mit liv glemmer mig selv men ikke dig. Jeg kender svaret men tænker det alligevel igen, igen. Den rotere, og stresser Hvis jeg bare en gang glemmer at passe på den, Brokker den sige vi stresser jorden, med Krig og plastik ! |
Jeg har prøvet det før fyldt med medecin det bliver nemmere og nemmere at ignorere Livet. i gang, igen Det går, frem ad eller bagud jeg ved det ikke professionel kærlig udadvendt Zombie!! Men Hva nu hvis Han bare var et menneske. Det håber jeg da igen, igen med at elske alle så ikke Alligevel Nogen er kun bekendte Nogen er bare i live Du måler og vejer Mig Er Jeg god nok ?? Hvis bare jeg er god nok Hvis bare jeg bliver god nok Sindet er sygt, sygt nok Jeg er vel syg, igen til i morgen Se mig på gaden Bare gå forbi mig Bare du allerede kendte mig Så slipper jeg for at, Skjule mig. |
At jeg er kærlig At jeg er træt At jeg er mere end det At jeg er "Sind Syg" At drille At Elske, provokere mm. At Leve, med min "Sind Syge" tilværelse. Når det regner, regner det Men jeg vælger at male solen Livet har alle farverne Men nogen gange blander vi dem vi kaster med Sten Vi stopper op i livet Imens livet køre videre Jeg stopper op Fra Hinanden, Fra Livet Ind i fremtiden, sammen om Livet i morgen igen, igen Man slapper af, med eller uden En gang i mellem tager man en forkert beslutning en overilet handling. jeg giver op TAG mig nu seriøst TAG jer sammen det god med det onde det ene med det andet Vi sover, Ligger i ske Jeg ligger vågen tænker på dit skød men tør ikke røre i frygt af din Afvigelse! |
Jeg er nøgne Mine følelser blottet Altid 100 tanker til at skrive ned tænker nok nogle nye tanker en anden tanke, et minut senere jeg gemmer på dem jeg husker kassere dem jeg glemmer jeg brokker Mig over at de ikke er virkelighed jeg prøver at gøre dem til virkelighed Nu sker det, min virkelighed er virkelig! Jeg tænker hurtigere og hurtigere Jeg løber hurtigere og hurtigere Mod den visse død. Jeg er halvvejs gennem livet Livet vælger mig, Livet tager fat i mig Jeg giver op!! Laver jeg sort kaffe Læner mig tilbage, og venter Til min kaffe bliver lunken Til livet bliver lunkent Ser jeg den nogensinde igen I 21 år har jeg ikke set den. I dag tager jeg mig tid og ser den. Imens jeg drikker min kaffe Jeg passer på vi passer sammen vi står sammen et kys til en dejlig aften Jeg vågner i din seng Jeg laver morgen kaffe Jeg kysser dig blidt |
en dejlig morgen Vi er alene men sammen Fik vi overhovedet sovet Hjem til mig selv Trække Mig Men med et smil på læben Mindet bevaret Men ikke en som du Du har mit barn mit hjerte At vi er i live igen tænk over det uden livet er vi fattige med hinanden rige! Kærlighed og Frustration Jeg giver næsten Alt Men jeg er som jeg er Jeg har mine egne holdninger Mit eget Liv. Bragende, buldrende Helt af sig selv. Men det kan blive endnu bedre Min lykkelige dag, time, uge håber på måned, år. Bare lidt mere end sidst Fremtiden banker stille på Kan vi blive ved, med at leve med at elske... Måske måske ikke !!! |
Jeg spørger hvem Svaret er "Bare Mig" Jeg panikker lidt, vil vide hvem det er Så tvinger jeg mig selv op Op til livet bare op til nyhederne på DR1 Følger kun halvt med ellers skriver jeg hvad skal jeg finde på I dag, I morgen ... om en time men burde sætte en alarm Så Alligevel ikke Jeg vågner altid kl 6:00 Når nattevagten titter ind Nu keder jeg mig igen til stemmen af "Jacob elleman jensen" kigger over min skulder og ser måske fjernsynet Det stresser mig en smugle Jeg tager min musik i ørene og skriver videre kommer personel løbende frem og tilbage ude og inde Men til en anden patient NU er de TO Alene forladt med tanker i kaos De skal nok komme i system Ligesom mig ! Den vokser, det virker Det er umuligt at koncentrere sig Umuligt at leve Umuligt igen, igen |
jeg kommer til at savne en at grine sammen med han kender mig godt. Bedre end de fleste Det kan jeg lide men så skal jeg vente et par, uger, timer år Jeg ved det ikke. ændre sig, mere eller mindre. Men dejligt med nye indtryk Jeg kan lide det Helst af alt, vil jeg bare have tid. Til at tænke, tale og være. Alene eller Sammen Jeg ved ikke hvad det bliver til Mit liv ... andres liv, hvad skal der ske Mere eller mindre, kommer an, På mit humør, på min måde at leve på Min energi og andres! Livet væk, i en sofa Men får jeg livet tilbage ?? og hvordan bliver livet At være rask At være alene At være frustreret At elske Livet At såre dig At glemme dig, og os Du er mit lys Min inspiration Mit Liv, Min indlæggelse Mine elskede Jeg tænker løs Mens min kaffe bliver kold. |
Det står klart parat start Men hva ska der ske? i morgen, om en time, en måned Men jeg har brug for et sikkerhedsnet Nu hvor jeg springer ud i livet igen Det er ikke sikkert at nettet fanger mig. men jeg kan kun håbe. Systemet bakker livet op Livet bakker ud bakker over Den mand der ligger ned Jeg sparker mig selv op men ikke med stress og alarm stille og roligt i gang nu med fuld turbo men lidt af gangen Det vigtigste i livet går i stå, i et par minutter Livet vender mig på hovedet Jeg vender mig selv på hovedet op og ned, fra side til side Alle lagt i system, i rækker, i cirkler efter lidt tid skiftes det ud med asfalt Efter det bliver asfalten revet op Der lægges brusten igen Systemet, livet er der orden på igen, igen! |
og jeg kan det hele men jeg må ikke må jeg ikke leve hvorfor ikke med ild i sjælen Selv med begrænset stimuli, lever jeg Mit liv begrænset, målt of vejet Jeg elsker livet igen så bliver livet ignoreret Men jeg glemmer også mig selv. Jeg vil ikke glemme livet Alle de ting jeg gerne vil Men en ting ad gangen Lige nu, lidt af livet Livet på højkant et kompliceret spil Ludo eller skak tidsfordriv i stor skala En tiggers liv fængslet eller en rig magelig kendt person Jeg støtter hans liv Så har jeg det bedre med mit Jeg er ikke rig, men finder Altid plads til andre, som har det værre end mig Lidt ad gangen, lidt af livet Lidt af dig, af os Jeg ved du har det ligesom mig Vi elsker, hylder livet vores og andres! |
Jeg trækker fra Jeg lægger til jeg siger fra Det bliver ikke hørt Men det handler igen om, mig og mit forhold til lægen jeg ved ikke hvad jeg siger men jeg ved også præcist hvad jeg siger Jeg føler jeg skal begrænse mig og mit liv har lang tid igen men så måske Alligevel med kun en enkelt pagaj Jeg drukner i tanker Jeg holder mig i båden men ender med at Springe i havets tanker min hukommelse ligeså Samlet gør det mig bare hel du ved ikke hvad det betyder du ved ikke om jeg er hel Jeg ved ikke om jeg er hel. nogen gange bedre end andre Men bare jeg slapper af og begrænser Mig så er alt ok, igen igen. så ved jeg igen hvad jeg siger jeg ved hvad jeg skal sige bare det samme igen, igen Bare mere fattet mere professionelt måske er der en der bliver sur måske er der en der får tæv det bliver ikke mig. Selv jeg har det bedre, end dem og jeg er syg af livet hvor sover de om natten jeg ved det ikke jeg føler mig skyldig |
dag til dag time for time jeg hjælper når der er brug. Jeg er der altid, men ikke altid ok, så falder tankerne tilbage tilbage til udgangspunktet mindre med tiden Men når man ved hvad jeg har gang i bliver det nemmere At lytte og at leve kopi på kopi, papir efter papir Jeg kan ikke nå at læse det hele. Vil jeg overhovedet læse det hele? Er blevet misforstået igen og igen. Jeg giver op Rundt om hjørnet er der liv Men der er langt, livet trækker ud. Jeg venter tålmodigt igen, igen ved de hvad jeg siger men bliver konstant misforstået Hver gang jeg bliver misforstået bliver jeg her en uge mere! "Fernet Branca" blev det til Nu ved jeg hvad jeg siger "En enkelt Carlsberg tak" Men nu går jeg på værtshus for det sociale, spillet. Hvis de kan tåle det Jeg driller og snakker gad vidst hvad jeg siger hvad som helst ryger ud endnu ikke pakket op den ligger gemt væk i morgen gør jeg det hvis jeg har overskud til livet gad vide hvad der gemmer sig. |
Jeg vil gerne
være, blive
smuk i sind
og sjæl.
Det er det sværeste
Jeg har prøvet i mit liv
At blive, være rask
på mine premisser.
jeg prioritere min tid
Jeg spilder den ikke
selv om jeg stadig ...
skubber ansvaret fra mig
elsker livet
Men glemmer det vigtigste
passe på mig selv
Hvor ville det være perfect
at altid lave noget
der giver mening/indhold
overspringshandlingerne fylder
jeg giver op
Der er bare nogle ting der skal
være i orden,
være i fortiden,
bare være
Ny fylder tingene mindre
Og vigtige ting begynder at fylde
Jeg mærker stadigt livet, kærligheden
kun det vigtigste
tiden flyder ud, jeg har brug
for alt, alt det uvisse
Men også det kendte, stationære
Livet rykker mig rundt
Jeg elsker igen, men jeg ved ikke
alt er uvist, ubekendte faktorer
så fylder jeg ind med beregninger
prøver at få styr på alt.
Der ikke er vist, der ikke kan beregnes
Men jeg prøver igen og igen.
Jeg er stadig den heldigste
Jeg har det meget bedre
Jeg burde være ok, men ikke PERFECT !!
Urnerne lukker kl. 20:00
Alle har sat sit mærke
Sit mærke på samfundet
Vi vælger, og lader Folk
tage over, spille dumme
Valg flæsket bliver båret
op ad den røde løber
men resultatet kan blive blåt
vi venter mens andre fester
Jeg er næsten ligeglad
nærmest kold
vi går over søen for at hente vand
Højre eller venstre
de er så tætte at der ingen forkæl er
Alt og alle prøver at passe ind
det har ikke længere nogen interesse
vi råber jagt og gevær
sølv tunger og debile
fortsætter daglig dagen
Der er altid nogen der er falske
fylder dig med lort
til man kun kan brække sig
nu bestemmer en mand
Hvordan udfaldet bliver
Det er alt lortet der går igen Medicinen spøger Tilbage med alle ulykkerne Med alt hvad jeg ikke har brug for Låst inde med mine tanker Jeg skal igennem over og under Målt og vejet Der er en tidsplan for den En tidsbegrænset periode på livet Træet må stå nøgent indtil foråret Masser af kunstgødning Intet hjælper Med mindre at træet er helt dødt Ville gerne have bladene Også om vinteren. Er det godt nok med mig Tilbage til livet Jeg takker for hjælpen Jeg takker for tiden Takker mig selv Tiden hvor jeg kan være i live En begrænset periode Den viste sig at være ubegrænset Så længe jeg lever |
Jeg skal sidde i dette salatfad i Mindst to uger Låst inde imens man får at vide Man er SKØR. Så bliver man skør Det er skønt, men samtidigt lidt Fornærmet, sur, irriterende Man er RASK. Jeg er ikke afgrænset af en enkelt følelse Jeg er det hele, Hvad skal jeg så sige når folk spørger Jeg vælger at give dem lidt af mig Ud fra hvilket humør jeg er i Ellers holder jeg kæft Jeg kunne godt blive siddende Af angst for at politiet følger mig Tilbage til salatfadet Endnu et halvt år i fangenskab De samme strømmere, de samme fanger Jeg fejler gang på gang Igen og igen Denne gang holder jeg stien ren Fjerner alt der ikke virker Nogle gange føler man sig rask Men er ikke det der ligner Hvad gør man når man er i tvivl Forudventningerne Indre lys og lykke smitter Igen kan man græde over glæde Men også sorg og frustration Jeg lader min kreativitet løbe frit Men får ikke malet eller leget med ler Men jeg ved jeg kan, gi den gas |
Ny medicin hver dag Depression en følge Livet følger med... Men kun en brøkdel af Hvad jeg kan være Hvad jeg ender med Man ved aldrig hvor man ender Jeg bliver ved med at være Jeg skal bruge mig selv Gøre alle de ting der er gode for mig Næsten perfekt, det er svært at Nå ind til sig selv Stå op til vinter morgenen Altid bare svært Specielt hvis det er morgen Men lad os prøve at vågne langsomt Og stadig nå at blive ved med alle ulykkerne Alle gøremålene op ad dagen Prøver at gøre dagen i dag bedre end igår Stille og roligt i mit tempo Går i stå på halvvejs Bære på en sten ligger hårdt på ens skuldre Smid den bag dig Lad den trille ned Eller tag den med dig Definere dig som person Men også glæde, omsorg og kærlighed Hvis man en gang har kendt livet Ved man også hvad der er muligt at glemme i takt med systematisk underkastelse I takt med de længere ture i dynerne I takt med man ikke kan føle sig selv I takt med at man ingen planer har Når tankerne samles Når kreativitet eksplodere Når tankerne går i stå |
Jeg går igennem ild For at finde mig selv. Vigtigst af alt er energi Til at gøre de ting der hjælper De ting der er vigtigt For at livet går videre Finde sin balance Og byggeriet starter Fundamentet er der Men det hele skal passe sammen Nu ser vi hvad der sker Følelser på følelser Giver det hele mening Jeg må spole tiden tilbage Til et punkt hvor det virker Men også hvor jeg er rask Bare jeg aldrig keder mig Kunst og kreativitet Men også glæde omsorg og kærlighed Tænker jeg mere over tingene Nu mere jeg bearbejder af livet Gør det mig gladere og reflekteret Det giver mig energi at bruge energi Og sådan kører det hele rundt Jeg elsker livet igen Start med at finde de bedste mennesker Start med at finde lidt af livet, hver gang, hver dag Bare spring ud i det, hver eneste gang Det bliver kun bedre Jeg ved ikke hvor det stopper Jeg kan ikke være i stand til at blive bedre og bedre Måske, måske ikke Men man kan også vælge at leve Tvinge sig selv i gang Med ting der giver indhold |
Det starter med at jeg får noget nyt at vide Der er ikke plads til mig længere her på C3... Lægen siger at jeg er ude efter observation i 2 til 3 dage på A2. Samme dag 11-09-2022 bliver jeg flyttet. Det viser sig så at min læge fra C3 har skrevet at forløbet skal vare en uge inden jeg kan udskrives. Jeg er tålmodig og tænker wtf en uge til eller fra. Da det bliver lidt før den 16 november, spørger jeg personale mht min udskrivelse. De siger at jeg skal snakke med en læge. Denne samtale går fint men ender med endu en uges ventetid. Nu må jeg være fattet og rolig ind til den. 24 november selv om min tålmodighed er lidt tyndslidt. Jeg føler at jeg igen skal begrænse mig selv. Så folk ikke ser mig køre i mit eget tempo. Jeg er bare glad for at der snart kommer en ændring i takt med at jeg snart udskrives
Når kommunikationen er så dårlig i mellem afsnittene, er jeg bange for hvad der går tabt, som feks de 15 -> 20 psykolog timer fra C3 og tilsvarende antal timer på B1 fra min favorit kontakt person. Skal jeg igen starte fra ground zero, hos Fact. Jeg ved ikke hvor meget information der gik tabt i mellem afsnittene.
Det jeg ved er at min fortid stadig forfølger mig. Hvis jeg ikke kan få den rigtige retning på mit liv, ender jeg med en ny indlæggelse på mindst et halvt år. Jeg har i mit liv trukket det korteste strå, men så alligevel ikke. Jeg lever igen. Men ikke uden hjælp, kærlighed og humor.
Alt i betragtning, har det været en god oplevelse at være indlagt. Jeg er langsomt ved at komme til bunds i nogle af de mest dystre, men også dyrebare ting i livet, som langsomt indtræder imens hverdagen kommer igen.
Nu skal jeg også til at være ansvarlig for mig selv og andre. Mest mig selv. Problemer, statistikker, arbejde, alt hvad der nu skal tages fat i. Vi passer perfekt ind i systemet i takt med at vi begynder at levere til samfundet. Men vil man gerne have en lille pause, griner de dig lige op i ansigtet. Systemet tager udgangspunkt i din diagnose og ikke i hvad der definerer dig som person. Jeg har arbejdet i 37 timer igennem hele livet. Nu er jeg træt, så nu giver jeg kun i samme Scala som jeg modtager
Nu melder livet sig ind i kampen og jeg stabilisere mig igen på en ny dosis medicin. Jeg kan mærke at tale presset øges i takt med at humøret går højt. Forskellen ligger i at jeg ikke behøver at komme ud med det hele med det samme. Nu starter jeg en samtale med en spydig kommentar og følger den til den dør. Men det er ikke længere mig der har brug for at høre mig selv. Jeg lytter og tænker. Jeg håber på at jeg også husker de vigtigste pointer. Det har jeg ikke gjort længe.
Gad vide om min kreativitet eksplodere, om min krop går i opløsning eller retter ind... søvn og mave. Om min hovedpude er fyldt med savl. Clozapin/leponex bivirkninger kendte men nu også Litium. Jeg ryster på hænderne.
Jeg håber tingene ændre sig til det bedre. Jeg har hundredvis af ting jeg kan gøre bedre for sommerfuglene i maven. Den er sart. For meget eller for lidt af noget ender potentielt galt. Nogle gange er det nok at tænke på at noget går galt så sker det.
Det mest fatale følger af stress. Hver gang medicinen ændres stresses kroppen og sindet. Der går i hvert fald en måned før man kan sige noget med sikkerhed. Den er nu næsten gået. Og jeg er glad igen... Nu venter jeg bare på at kroppen følger trop, nu hvor sindet er klart til endnu en kamp. Livet er en konstant kamp når man modtager psykofarmaka. Men 21 år i industrien har klædt mig på til de næste mange.
Jeg skal højst sandsynligt bruge psykolog resten af livet hver uge eller indtil jeg er i balance igen. Jeg kan græde over sorg, fjendskab, had men nu også over glæde. Jeg elsker at grine, men mest af alt at græde. Hver gang jeg græder bliver jeg et lidt bedre menneske. Og man føler sig selv stærkere end før.
Nu skal der være plads til dans, jeg trækker dig med ud på dansegulvet. Tager dig med, inviterer dig med til lykken. Jeg udleverer mit hjerte og håber på bare et lille smil. Jeg giver dig alt, men husker at jeg ikke kan give uden at føle. I live i livet. Jeg prøver at gøre det bedste, hver dag i hver time. Samvær går hånd i hånd med hvad der er vigtigt at tage med og hvad vi vælger at leve med. Det bliver nok aldrig helt godt men vi må leve med det.
Der er én kvinde i mit liv. Min ex-kone! men aftenen før jeg bliver udskrevet fra A2, dukker hun op. Min Forelskelse fra A2. Jeg bliver igen i tvivl. De er begge dejlige og det hiver i mig begge veje. Gud hvor har jeg drømt om dem, og nu må vi se hvad der sker. Gid jeg dog bare kunne få dem begge.
På den sidste dag her dukkede du op
Livet indtræder imens hverdagen banker på
Hvad sker der for et tilfælde som langsomt indtræder
Det gør mig i tvivl om hvem jeg er
Om hvem jeg gerne vil være
Du giver mig lyst og energi på livet
Men det er ikke længere kun forudsætningerne
Nu sidder jeg her og tænker på nyt og gammelt
Det hele rodet rundt, igen i takt med hjertets banken
Jeg ville så gerne have det hele
Specielt hvis man ikke må, giver det mig lyst
Men det føles som et svigt hvis jeg forfølger min drøm
Men der er to sider af samme sag.
Hvilken vej skal jeg vælge.
Den gamle vej er kendt, ved stadig ikke hvor den ender
Den nye er spændende og udfordrende
Jeg er stadig i tvivl over om den overhovedet har en start
Hvis jeg dog bare kendte dem på forhånd
Jeg ved jeg ikke kan vælge, lige i øjeblikket
Men så er det at jeg ikke er i tvivl
Argghh måske ikke eller hvad
Kærlighed banker på mit hjerte
Men fra højre mod venstre og tilbage
Modsatte følelser følger mig igen
Begge dele hver retning er gunstig
Jeg er vild og voldsom i brand for det hele
Men det ene udelukker det andet
Nu giver jeg dig en chance
Digt:Søger tilflugt blandt venner og bekendte Alt hvad man har undgået, står i kø over alt Spænder ben for viljen til at være god ved kroppen Husk at være viljestærk også når det er hårdest Søger tilflugt blandt venner og bekendte Alt hvad man har undgået, står i kø over alt Spænder ben for viljen til at være god ved kroppen Husk at være viljestærk også når det er hårdest Jeg ser hvordan det ikke er alle. Nogle er som mig. Stærkere, stædigere end flertallet Men Gud hvor er du hård når du prøver mig Jeg står fast, jeg har ikke brug for nøl Det er mennesker omkring mig der gør mig glad Jeg håber på at jeg kan give lidt igen Men vælter man, falder man i, er man på røven Så må man starte helt forfra igen igen! Fulgt af en klapsalve der runger igennem lokalet Gid det var mig. Jeg venter til at det bliver min tur Ingen smøger, alkohol og hash til mig selv om der bliver givet rundhåndet ved bordene Bare en enkelt smøg en enkelt Carlsberg et hvæs Det er nok det sværeste sted at være når man er afholdsmand Men det gode opvejer alt andet lige til kaffen Jeg savnede at glemme alle de ting der var lort i mit liv Men nu er der ikke meget lort tilbage Derfor holder jeg ud, uden alt lortet Så må man nøjes med den passive røg og lugten af en halvdød øl Et flot stød og det er ikke afgjort længere Vores hold smut-ind taber nu står den 7-7 Så det skal afgøres i stafetten!!! |
|
hver laver sit, og livet fylder Jeg fylder lærredet med min sjæl "de dødes dans", bliver til Det er derfor jeg er her, jeg suger mig fast. En suge malle i et akvarie, fjerner alt det overskydende. Lever i fangeskab, alene som art, men blandt andre fisk. med de dejligste sjæle. gid det gnubber lidt af noget af energien, humøret. det er hårdt at leve op til Jeg gør det lidt ad gangen Langsomt røres min sjæl hele mit liv, min verden men der er ingen der elsker mig jeg står stadig alene tilbage Med hovedet afkappet af endnu en fremmede venner og familie, de passer på mig, tar sig af mig! Jeg gider ikke at vente for evigt. Jeg må lukke op for nye muligheder hvor jeg ikke bliver afskåret Mit hoved fra kroppen Jeg holder stadigt fast, i dig, i livet Men jeg kan ikke leve i det her forhold Jeg kan kun gøre ting forkert Det er bare ikke godt nok. eller noget andet Mine tanker ender i noget morbidt Jeg ved ikke hvad der skal ske smid kniven fra dig lad mig leve på mine premisser Kommer jeg nogensinde tilbage til mit liv tilbage til hvad jeg havde dengang. energi til hverdagen, til livet. nu er det kun mig der er tilbage jeg er min eneste kritikker jeg løber løbsk, Frosten bidder og jeg rødmer jeg står åben, nøgene sandhed bare gå i gang. Start fra en ende af Hun er bare dejlig Jeg missede hendes 5 års fødselsdag Jeg var væk, forsvundet i mine tanker Indlagt, Låst inde i sjæl og bur. Få alt lidt på afstand desværre også min datter. i struktur, i mønster ikke længere i kaos, hulter til bulter. men de kan altid lægges om. det har jeg måske brug for. huske, smile, græde bare leve Hvor starter jeg, hvor ender jeg er der nogen der ved det? måske mig. at være i live. |
|
Efterligner en der ser roligt på verdenen
Efterligner normale folk, for at være normal,
Målet er at blive mere rolig
se roligt, argere roligt
Efterligningen bliver en realitet
Der bliver langsomt flere "normale"
jeg iler igennem livet
Samler med, Samler op
Jeg standser op, stopper tankerne
Er jeg normal nu, køre jeg for hurtigt
Jeg bruger mit maleri, jeg får tingene ud
Tænk ting over, og igennem
Men hvad definere mig som menneske
Det jeg laver, det jeg glemmer
Der er en årsag til at jeg glemmer
En årsag til at jeg lever.
På et tidspunkt vil de mødes, Men først efter at have valgt den rigtige Har de overhovedet lyst til mig Det smerter mig at være fri Der bidder mig i hælene, når jeg er tvær Sparker mig op, når jeg sover længe Giver mig energi og overskud til livet I det uendelige mørke lever vi Min tålmodighed er til test Men det er ikke længere mig Jeg går snart videre Sker der noget som helst Jeg er gået i stå Livet er tungt og gammelt Hvordan kommer man i gang Den brædder sig smukt over livet Og slukkes, ned i vandets horisont Mørket overtager dagen, efterfølgende stilhed Jeg sover Måske er det nok ikke længere at have kendskab De kommer hvis de kommer Jeg gider ikke længere jagten Det er mig der er eftertragtet Så må de danse videre Imens de rører ved hinanden |
|
Plukker en åkandes blomst Den var smuk, men nu på vej mod døden Holder den så længe han kan Indtil efteråret slår ind, bliver han siddende Lige nu er den smuk, Han skulle aldrig have plukket den Hver gang han falder i søvn, Forfalder Blomsten lidt De skal plantes om, kultiveres De skal vandes, gødes og plejes Ikke sprøjtes og beskæres En åkande skal kun have kærlighed og omsorg med mangt dunhammere og siv omkring sig Den er sårbar, udsat men smuk Hun ligger i min favn Revet op med roden Heldigvis kan hun sættes tilbage i vandet Blive hel igen Sætter jeg hende ned i vandet Hun skal holde mange år, Inden det er tid til at jeg selv skal genplantes Vi kunne stå, i søen smukt ved siden af hinanden Nyder livet igen, Brede vores blade. Et nyt produkt af tid og sted Vi er sammen igen Ikke mere at gruble over Jeg elsker dig stadigt Håber på at du elsker mig Eller at du bare vil elske livet |
|
Jeg ligger på lukkede afdeling, hotel Digevej. Jeg har det godt, men får mindre og mindre frihed, da jeg er blevet uvenner med overlægen. Jeg har sagt nej tak til at få Abilify i stedet for litium. Jeg får at vide at han vil tvangsmedicinere mig. Jeg ser lidt dumt på ham og siger at det har han ikke belæg for. Jeg udvandre mødet og får fat på min patient rådgiver. Han siger at vi skal lave en PKN (patient klage nævn) sag. I alt den tid klagen køre kan han ikke ændre min medicin. Desværre kan han godt gøre livet surt for mig imens. mindre og mindre frihed, "jeg skal have begrænset stimuli!!!" Jeg føler mig mere velfungerende end mange af de andre patienter, og mange har udgang uden følge. På dette tidspunkt fungere min krop uden bivirkninger. Jeg har hverken forstoppelse eller overdrevet søvn og savl. Hos PKN laver jeg en fejl. Jeg siger at hvis ikke i giver mig Abilify kan i øge dosis af min nuværende medicin. Jeg vinder sagen, og det første min læge gør er at øge både Leponex (+100 mg) og Litium (+150 mg) dvs. en dosis på Leponex (+750 mg) og Litium (+750 mg) Denne øgede dosis gav mig alle bivirkningerne tilbage. Det tog ham en uge at øge dosis, men det kommer til at tage mig et helt år at trappe de 100 mg Leponex ned igen. Så derfor er jeg lidt bitter. Jeg skulle have takket nej. De første to uger med bivirkninger var første gang i mit liv jeg oplevede en reel depression. Og for første gang i min indlæggelse begyndte jeg at kede mig. Jeg gik fra at sove 7½ time til næsten 11 -> 12 timer. Jeg blev mindre kreativ og oplevede at have et "tæppe over mine følelser". Nu går der et år til at jeg kan mærke mig selv igen.
Digt:Jeg prøver at sove, tænker over livet Bliver jeg aldrig rask kan jeg nogensinde føle verdenen omkring mig den passere, jeg giver op, jeg bliver bange jeg føler mig magtesløs, Vreden vælder op i mig skal der virkeligt gå så mange år før jeg er velmedicineret raseriet vokser, når folk behandler mig som en diagnose. ikke et menneske, som alle andre. Hvordan skal jeg overhovedet leve Hvordan skal jeg passe ind, Hvorfor skal jeg behandles anderledes Hvorfor får jeg lyst til at starte forfra Men denne gang skal min vrede og angst kanaliseres Denne gang laver jeg om på mig selv Denne gang kæmper jeg Denne gang vil jeg elske livet Denne gang giver jeg ikke op Til Gale overlæger, og stressede sygeplejersker Til Overmedicinering, og piller jeg ikke har brug for Til folk der stikker mig en løgn, fordi det er nemmere Til folk der kun ser mig som en diagnose Til folk der behandler mig som andet end et menneske. jeg håber i oplever bare en brøkdel selv det er jeres tur til at blive set ned på Jeg håber i kan blive ved med at gøre godt Jeg håber i kan magte det frontale sammenstød, med inkompetente kollegaer Jeg ville ønske der ikke var noget der hedder minimums normeringer for så kan vi vel få dem fyret, og ja også overlægen på den lukkede |
|
Jeg prøver at slippe Jeg lader samtalen gå videre Jeg prøver at lade det passere Men igen og igen trækker du mig tilbage Men det kræver jeg tager stilling Jeg lukker dig ude Jeg har ingen overskud Det er ikke sikkert at jeg gider dig For nogle åbner jeg min sjæl Andre lukker jeg ned bag duggede ruder Bare ikke mig så meget som dig Den skal gå begge veje Og lige nu går det hele galt Eller skader i Tyngden hiver en naturligt ned Men igen kan man hive hinanden ned Giver ro i sindet i takt med venskab og kærlighed vokser Man kan være nok så gode og smukke for hinanden Men det kan være nok så meget der bare ikke virker Jeg ender med at skulle passe ind i en andens perspektiv Ikke mindst mit eget Jeg ved ikke hvem jeg er Jeg ved at jeg kan komme til skade Ellers kan slagsmål skade samværet Hvis man vælger at samarbejde Hvis man vælger at give tillid Kan det måske lykkes Jeg kan måske kun være tilstede i bidder Jeg har ikke mere plads til mig selv Specielt hvis jeg skal bruge kraft på alle andre Jeg er alene igen... Splittet op i to Ellers deler de to byrden Nu ser vi hvad livet byder på Håber virkelig at jeg bliver god for mig selv Thi jeg elsker livet igen |
|
Jeg ved du ved at jeg elsker dig Men du afviser mig Du gider mig ikke Hvorfor Måske fordi du giver op på os Specielt fordi jeg føler det kun er mig der kæmper Jeg er afvist Jeg ved det Få den oplevelse af opmærksomhed Andens sted Men hvor Det behøver ikke at være kærlighed Bare opmærksomhed Hvor som helst Jeg håber jeg er klar til at tage imod Jeg ved ikke hvem og hvor Men hvordan skal jeg vælge og finde dig Udleverer mig på ny Så ender forløbet, vi starter forfra Igen igen det kunne være nok så meget bedre Men jeg tager hvad jeg kan Vi hjælper hinanden Jeg må elske mig selv Jeg bliver nødt til at elske mig selv Jeg må finde det helt rigtige frem Så ved du hvad du får Du kan stadig blive skuffet Men det kan bearbejdes Bare jeg ikke er helt alene Kend mig Hjælp mig Ellers må jeg give op Ellers går jeg i stå Spark mig ud af sengen Ud i livet Igen igen |
|
Så må man fokusere... forberede sig Hvad er det man skal stikke af fra Kan man undslippe systemets klør Hvor jeg er kreativ Hvor jeg er mig selv Den giver op Døden indtræffer Rovdyret hænger over os for evigt Tager alle de svage Kun de stærkeste overlever Nogle gange tager man kampen for alle de andre Man ender selv med at blive ædt Man kommer aldrig ud af sin hule Bunken bliver ved med at vokse Vi må grave videre til Rovdyret giver op Jeg gider ikke længere at spille død Hvad ender det med En ting er sikkert Jeg vil bestemme over mit liv Ellers giver jeg lyn og torden |
|
Endeligt fandt jeg en psykolog. Denne dag skulle jeg se ham for første gang. Det gjorde at mine følelser var lidt udenpå. Jeg oplevede dagen fuldt. Jeg kom ½ time for tidligt, så jeg fandt en kaffebar. Den var helt fyldt op, det eneste sted jeg kunne side var ved et bord hvor der sad en smuk kvinde. Jeg kunne mærke mit begær. Jeg skrev dette digt imens jeg drak min kaffe. Jeg fik aldrig fortalt hende noget om digtet, men smuk var hun. Psykolog samtalen gik godt, og min dag endte et dejligt sted. Jeg prøvede at male en kvinde der nyder en kop kaffe, men det endte ud i denne blæksprutte.
Digt:Stormen raser i takt med hun smiler til mig Mine knæ bliver bløde og jeg smiler tilbage Jeg tør dårligt nok kigge på hende Har hun det måske ligeså Det giver et sus i maven Jeg er flov og kigger ned i min kaffe Måske under andre omstændigheder Jeg elsker livet igen og smiler På trods af alt det andet Lad stormen tage mig med Lad ilden blive tændt Brænder vi os En brændende sol giver mig energi Men du varmer lige så Du giver mig energi Får lyst til at røre ved hende Bare tanken gør mig opstemt Der er upassende Jeg kan ikke tænke på andet Må jeg gerne røre ved dig Vil du være med Luk mig ind i varmen Det blev kun til et blik et smil Men jeg var handle lammet Og var varm som solen Da jeg gik |
|
Første gang jeg blev indlagt i 2001, var der en sygeplejerske der sagde at jeg skulle være på pension resten af livet. Jeg grinte lidt af hende og besluttede mig for at hun måtte have det svære end jeg havde det. Jeg brugte nogle år i uddannelse, og er i dag It-ingeniør. Anden gang jeg blev indlagt, nu 8 år siden, blev jeg kontaktet op til flere gange af Job Centeret, imens jeg lå på den lukkede. De insisterede på at de skulle snakke med min daværende chef. Jeg syntes det var meget grænseoverskridende, da jeg helst ikke ville besvære min chef med mine problemer. Men de blev ved og ved. Det endte med at jeg raskmeldte mig inden jeg egentligt var klar. Jeg husker tydeligt et af møderne hvor jeg mødte op imens der sad fem mennesker og udførte et forhør af mig. Det skal siges at jeg på dette tidspunkt er ekstrem sårbar. Det bliver der ikke taget hensyn til. Nedenstående digt er til disse 5 personer. Dags dato er jeg lige blevet tilknyttet Væksthuset, jeg har ikke haft en samtale med dem endnu, men jeg håber stærkt på at det bliver bedre end sidste gang. Indtil videre ser det lovende ud, men jeg bliver ved med at høre dårlige historier fra andre i karambolage med Job Centeret.
Digt:De tager dig for hvor meget du har Ikke for hvem du er Men man kommer aldrig videre Med en som dig Jeg skal levere for dig Så du kan blive rigere Hver måned den første kl 12 får jeg at vide At jeg nok snart får noget igen Mig der løfter byrden Jeg får intet igen Skønt du lover mig en fremtid I sælger mig til højestbydende Du tror måske at du hjælper Men jeg ved det snart ikke I giver mig intet godt Men jeg er fastlåst i din næve Jeg står på knæ Sparket i haserne Dag for dag bliver jeg hæmmet Jeg ender uden selvtillid og glæde Sælger min sjæl og legeme Står jeg på min flise Sælger min krop Til manden med de tunge briller Og det tunge åndedræt Du pisser på mig Du får et spark i fissen |
|
Jeg har været Manisk et utal af gange, og der er ikke nogen tilstand der nærmer sig. Det er skønt! Man har selvtillid man føler sig som universets centrum, alle elsker dig. Du har al den energi der findes. intet kan stikke i dig. For mig høre mani desværre sammen med lange indlæggelser. Det starter i de små og bliver vildere og vildere for hver dag der går indtil jeg er sprit sindsyg. Mit ønske er at finde en mellemting. i mange år har jeg været "zombie", jeg er først nu begyndt at få lidt af livet tilbage. men hvad skal der ske herfra. Det tænker jeg meget over for tiden.
Digt:Misser aftaler, suser forbi Livet, suser forbi Jeg, suser forbi Imens universet står stille Bring mig højere op Men jeg når dem aldrig Altid uopnåelige mål Tramp mig ned og over Kan jeg blive ved med at elske livet Brænder jeg sammen hvis jeg bliver ved Men flyver jeg langsommere, drater jeg ned Det vil jeg ikke skal jeg bryde jordens tyngde Skal jeg flyve hurtigere Så vil jeg aldrig komme ned igen Dødelig eller halvgud Jorden eller stjernerne Det kendte eller fremmede Livet eller døden Jeg starter med at styrte mod jorden Overlever jeg sammenstødet Skal jeg være defekt resten af livet igen Jeg ville være tilfreds med at være i kredsløb For evigt Valget er en smerte Det er svært selv at vælge Svært at være i kontrol Nu sker der ikke så meget Alt er lidt mere kedeligt Jeg er i ubalance Men jeg er endeligt nede på jorden |
|
Digt:Jeg prøver at skubbe det væk Det er ikke længere sundt Jeg graver mig selv ned I den mørke Muld Et levn af to kvinder Jeg drukner i drømme Kvindekroppen står skarpt Kontrast til livet Minderne kommer langsomt tilbage Jeg holder om hvad der er tilbage Jeg kan ikke give slip Bliv hos mig Jeg husker vores gode minder Jeg husker vores søde elskov Jeg husker os Men vil hellere være fri Eller skader det mere Uden selvtillid og glæde i hverdagen Jeg ser livet passere Nu er det forbi Jeg sidder fast i fortidens forhold Find dog noget nyt Indtil videre finder jeg inspiration I kvindekroppens bugtede kurver Find noget andet end kvinder Find noget fantastisk Find noget arbejde Find noget mere I tanker der kører rundt I livets udfordringer og muligheder Måske jeg ender med at give op Jeg bliver aldrig Rask |
|
Digt:Hvornår er det nok Jeg ender med fantasien Om to kvinder på en gang Vækker gamle minder Kærtegnede mig Jeg lukkede øjnene og nød det begær fylder min krop Skønt Jeg havde tre kvinder i mit hoved Alle sammen på en gang Tre to en To tre en Tre en to Osv. På den anden side af den lukkede dør Hende den søde fra den åbne afdeling Og tilsidst min skønne Kone Tæller til tre igen Bare tanken gør mig opstemt Fantasien sætter ingen grænser Hvad jeg ser for mit indre øje Kreativiteten kommer inde fra Jeg vil tænke på kvinder for evigt Også hvis det kun er fantasi For her kan alt ske |
|
Digt:Det er ikke længere mig Er der et kamera bag Jeg er træt og grim Bange for at se mig selv Spejl på væggen der hvem er den grimmeste i landet her Jeg er spærret inde i min drøm Til jeg vågner igen Jeg føler mig lidt ved siden af Jeg er hvad folk ser Indtil de ser mig som et resultat af deres fantasi Jeg føler mig nogle gange splittet Skifter mellem eufori og depression Bare i et mindre format Min fantasi giver mening i morgen Jeg begraver min sjæl i spejlet Alt det dårlige En pirsing i tungen Bliver til en pille i spejlet Jeg er afsløret som mig Jeg ligger det bag mig selv Fokusere på det positive Jeg viser min bedste halvdel Alt det gode kommer frem Du ser min sorte sjæl også uden spejlet Jeg tager stilling til mit liv I min begrænsede tilstand langsomt bedre end virkeligheden Lever i min drøm Jeg springer ud af sengen Jeg kigger mig i spejlet Sur grim og tvær Bore mine næver ind i lortet Min verden i tusindvis af splinter En bid af gangen smider jeg det ud Tager fat i de ting der er tilbage Værdsætter livet igen igen Kysser hinanden i spejlet |
|
Digt:Uden at miste sig selv Jeg skal sætte mig ind i hendes følelser Bakke op naturligt fordi jeg elsker Hun er min datter min sjæl Men nu er der en pædagog der stjæler tilknytning Mister jeg noget, mister jeg min datter Eller er det falsk det de giver Håber på det bedste resultat Vi har intet andet valg Det moderne samfund bestemmer Er det omsorg at lave mad og rydde op Passe på og tage sig af Fordi vi selv ikke kan overskue andet Stress på arbejdspladsen og stress i huset Vi styrter ned i den mørke Muld Hvor stress bliver til mere stress Hold kæft hvor vi hygger os Det er svært at give omsorg hvis man selv er presset Jeg må prioritere omsorg og trivsel Gøre min familie glad Og når de er trætte, måske sure Efter en lang dag i børnehaven og på arbejdspladsen Altid de evige konflikter i hverdagen Det er nemt nok hvis alt er lyserødt Men det skal lykkes, jeg elsker dig Foreviget Jeg prøver at ordne prøver at fixe Det hele sker så langsomt alle vegne Nogle mennesker sender deres børn afsted Institutionen allerede efter et år Der hvor barnet lærer at knytte sig Det er en katastrofe Også når der er udskiftning i personalet Hvis man skal have håb om at ændre på praksis Det er normen i samfundet at følge trop Også selvom det er helt forkert Og ja selv om alt er imod dig så kan det lykkedes Jeg vil gerne bruge mere tid med min datter Men omsorg drukner i mængden af stresshormoner Langsomt går det den rigtige retning i livet At give dig omsorg Jeg er bare bange for at jeg ikke er god nok |
|
Digt:Alt det svære ved at leve Folk ser mig som en misskabning Men de er fremmede for mig De fatter ikke længere noget Alt hvad andre folk tænker Folk ser mig som en abomination Men de betyder ikke noget for mig De forstår mig ikke længere Med tanker flyvende omkring mig Forgiftning flyder i mit blod Ingen kendte modgifte Jeg må klare mig selv De samme tanker går igen Tilbage til en energiforladt hverdag Kæmper den samme kamp Igen igen Det gror og gror igen Det dukker op igen de mystiske steder Gør mig utroligt utryg Gå nu væk ... lad mig være Jeg kan gå med til at tage livet tilbage Eller jeg kan følge mit monster Jeg kender svaret men det er svært Lad mig være fri for dig Og mit monster ikke æder mig Så er det måske meget godt Men mit monster gror sig stort Det må ikke være en del af min sjæl Men med tiden kan det lykkedes At bure det hele inde Begynde at leve livet igen Det virker som en god oplevelse Så slipper jeg for det Så tænk dog forhelvede på noget godt Igen igen Forfra med at leve Der bobler af angst Jeg stikker med vilje i det Og væske forlader monsterets krop Jeg bliver bange for at miste mit monster Men er på samme tid glad for at mit monster forgår Men så forgår jeg også |
|
På vej ud i en ny verden De små øjne åbnes Og klemmes langsomt i Der er for meget liv Gør sig klar på livet Langsomt kappes navlestrengen Du står nu alene Indtil du igen har brug for mig Rød, nylavet og sårbar De yderste blade falder af I takt med at livet igen leves Nu med de røde blade Men også tornene Langsomt træder du i karakter Sætter dine rødder til at tage de rigtige beslutninger Jeg giver dig vand i tørken Jeg giver dig varme i kulden Jeg giver dig alt hvad jeg har |
Du vokser op i takt med fornuft Du skal snart starte i skole Ud i samfundet at følge Gøre hvad der kræves Nu vil du gerne selv stå på egne ben Men du står aldrig alene Jeg giver dig varme og støtte Vander din blomst Jeg forlader livet Helst før dig og mor Bare det bliver en værdig død Og et dejligt liv Venter på at i også kommer Håber på et liv efter døden Forfra Igen igen |
Det er godt nok billigt med dåseøl i Rema Den billige jugurt bliver hurtigt sur Tilsidst ryger det ud Sælg din sjæl og køb den Hvordan kan man med ren samvittighed Købe noget så billigt Hvor meget af beløbet har kyllingen spist sig mæt i Det giver ingen mening Regn selv ud hvor mange kyllinger det er bare for at spare på tiden... Min dyrebare tid |
Med endnu lavere selvværd Bipper varene i Netto Imens du fråser med din dyrebare tid Det er min tid der ikke skal spildes den langsomme ekspedition giver mig sure opstød Som jeg engang imellem kommer ud med som en spydig kommentar "Åbner i ikke en kasse mere ?" Runger jeg igennem lokalet Forventer at en medarbejder tager sig af det Den bumsede flaskedreng kommer snøvlende Ja selvfølgelig er der også sådan en Min uforsigtige væren giver dig et job Gider jeg overhovedet at sortere Jeg burde men har ikke længere overskud Nu ender det hele i havet Som kæmpemæssige plast plamager |
Når alt er planlagt En spiral ned i et sort hul Hvor lang tid skal der gå Hvor lang tid skal der til At jeg kan klare mig selv I takt med at der kommer flere valg Nu sker der snart noget nyt Jeg graver mig ned i min frygt Jeg prøver at forstå Men alt går alligevel i stå Systemet er en labyrint Systemet trækker mig ned Systemet skal bearbejdes Systemet er en skal af livet Nu planlægger de mit liv Nu skal jeg rette ind Nu slipper jeg kontrollen Nu dør jeg langsomt Nu begynder jeg at passe mig ind Passer mig selv og andre Jeg retter ind Lever efter systemets regler |
Mine følelser, min kærlighed Synker langsomt til bunds Ene og alene Med livet som indsats Men jeg kan passe mig selv Jeg har ikke længere overskud Det tapper min energi Tapper mit liv Tager et job Klare mig selv Men det er farligt at leve Uden net og snor Bare et fejlfrit resultat af livet Med plads til loftet Jeg nægter at gå i stå Gå i stykker |
Spærret inde på digevej Jeg pendler mellem cigaret tænderne Snakker med patienterne Sygdommen i focus Den ene pille tager den anden Masser af muligheder og begrænsninger Jeg overvejer ikke længere hvad jeg siger Overtræder folks grænser Men noget skal jeg lave Mani bliver til benzodiazepiner Videre til Zanzibar Og livet uden energi Jeg giver dem mulighed For at snooze livet Igen igen Varmen dræber alt Den kan ikke længere undgås Mit hoved snurrer og smelter Tager et koldt bad Tager en kold tyrker Hold hovedet koldt Intet andet Liv at leve Alt går alligevel i stå Således hyggeligt at være spærret inde |
Kommer jeg nogensinde hjem Måske jeg bliver fri Men ikke i dag ikke i morgen Folk prøver at passe på mig Men jeg klarer mig selv Er under udvikling af nye følelser Her går tiden for hurtigt Livet kører passe denne mandag Og tirsdag på den igen igen Jeg er klar Men du beholder mig I din næve din klo Vinder jeg spillet Vinder jeg livet Igen igen Endelig videre Til et nyt spil Med livet som indsats Kører bilerne i overhalingsbanen Jeg kører i en brugt Skoda Langsomt træder jeg på speederen Men den vil sku ikke rigtigt i gang Men håber jeg vinder Problemet er jeg altid går all in Så må jeg få nye kort Jeg elsker livet Jeg elsker mig selv Alt er nyt og spændende |
Mit selvværd i bund Min kreativitet begrænset Min medicin overskygger alt Jeg gør alt hvad der er dumt Smøger alkohol kaffe og sukker Det gør det kun værre En smal sti Men jeg kan ikke længere finde frem Jeg forsvinder langsomt ud i skovens mørke Opsluger mig Alt går i stykker går i stå Jeg kan ikke længere komme ud Hvordan skal jeg have gjort det muligt uden energi forsvinder mit sind Mit liv toner væk |
Alt er gået i stå gået bort En fugl kvidrer i baggrunden Et lys i dagens gejst Et håb om nyfundet energi Fuglen viser vejen Til et nyt liv i morgen Og graver mig dybt ned Ned i min frygt For at jeg aldrig bliver bedre Lad os leve Uden energi og overskud Få det bedste ud af det Før jeg er tilbage Til mit eget jeg Til mit liv Med medicin 12 timers søvn Forstoppelse |
Helt til det sidste øjeblik Passede hun på mig Hvordan hun lå tilsidst Tæt på døden Gror sig stor Skubber alt andet til side Uværdig behandling Hun ligger tæt på døden Men billedet bliver i mine øjne En tom skal af en krop Da levede hun Er rigt illustreret liv Skønt alle hendes fejl Det ligger nu bag hende |
Livet foregår ved Mosen Synker stille ned Hun efterlod mig Og min søster Savner at mærke din varme Savner dig være i live Men så længe hun lever i mine tanker Er hun ikke længere væk Hun var en del af livet En del af mig Skriver for at huske for at få en afslutning Savner dig med hele mit hjerte Der banker højt og tydeligt |
Et stillbillede af mit liv Alt er gået i stå Jeg står i lort til halsen En duns af gamle øl Breder sig som et slør over min hverdag Imens mit humør er i bund Hvordan skal den løses En dag af gangen Igen igen Når hverdagen går i stå Den ene dag tager den anden Spild af tid Hver dag hver time Har ikke længere lyst til at male Har ikke længere lyst til at leve |
Hver dag er en kamp Tiden går i stå Imens hverdagen passerer Selv stå for at planlægge fremtiden Der er venteliste på livet Mindst et år i den dybe stol Placer din energi godt Et sted der giver mening Et sted der giver energi tilbage Når livet kun er lort på lort Står i lort til halsen Kvæles langsomt Jeg skal leve det gode liv Men det er svært Når alt er gået i stå Igen igen |
Lyset brydes over horisonten Jeg vågner langsomt Livet går sin gang drømmer om at få et arbejde Drømmer om at være normal Gør alt der er godt for mig Men det er ikke hver dag Jeg bare er glad Husker mit gamle arbejde Husker at være normal |
Livet går videre går sin gang Jeg er glad for alt Glad for at leve Glemmer hvordan alt var hårdt Glemmer at være sygemeldt Det går i den rigtige retning Livet er igen værd at leve Skønt at leve igen Drømmer for at kunne leve Husker for at glemme Jeg drømmer igen |
Jeg prøver den lykkelige Men jeg kan ikke klare det Ender med den ynkelige Den gør ondt at have på Uden maske Uden liv Uden ende Bare mig selv At tage en maske på Specielt når man er ked af det Når alt er imod mig Jeg gemmer mig bag dig Du flår masken af mig Tvinger mig til at være mig selv Det er ikke længere kønt Men du tager mig for mig Jeg mangler stadig energi Sover 14 timer i døgnet Min mave driller mig Jeg er fucked Men dækker det med en glad maske Det er falsk Det er svært ikke at være i live Svært at leve Brænder mine tanker Brænder mine bedste minder Brænder mine masker Igen igen |
|
En plan for fremtiden Bare tanken giver mig energi Endelig er jeg klar Leve op til at være normal Fuldtidsansat til studiet Og sidenhen arbejdet Bange for at fejle Bange for at blive syg igen Bare bange for fremtiden Hvad end der skal til Sker det snart Endelig oven på |
Nye udfordringer Nye indtryk Nyt liv Op til egne forventninger Op til andres forventninger Et liv i overhalingsbanen Snart vil jeg leve Snart vil jeg tænde min glød Jeg er tilbage i eliten Hvordan skal jeg vælge retning på livet Hvordan skal min hverdag være Hvordan skal fremtidens udfordringer behandles PhD studerende eller i arbejde Nu ser vi Alle valg er åbne |
Sjælen bliver tvunget ud Snart sker der noget Jeg skal i gang Venter på afklaring Måske skal jeg klare mig selv Måske får jeg hjælp Tænker på fremtiden Nu lader vi tiden gå Til jeg er tilbage Sker der noget Uddannelse eller arbejde Glæder mig til imorgen Til livet starter forfra Til livet igen giver mening Mening med tilværelsen Drømmer om hvad der kan gå galt Jeg ved ingenting om alting Jeg kan ikke få hjælp |
Men frygten overskygger alt Jeg skal have kontrol Over livet og mig selv På trods af mange lidelser På trods af medicinen og bivirkningerne Nu går det i den rigtige retning Med mening og energi Med smukke blomster og detaljer Springer mit liv ud Det er svært alt det andet Studiet blev bragt til live Men lige nu kun som et savn Alt den ingenting i hverdagen Livet passer Alt er gået i stå Det er kun et spørgsmål om tid Nu står jeg her og venter Imens hverdagen passerer |